Har du ar i huden, kan det forstyrre din krops holdning og vigtige funktioner i din organisme
Har du ar på knæene efter vild leg i børnehaven eller ligefrem ar efter operationer forskellige steder på kroppen? Så kan det rent faktisk have en indflydelse på blandt andet din kropsholdning. Alle ar på kroppen kan potentielt give problemer i kroppen og ikke kun i det område, hvor arret sidder.
Ser man på de ydre ar, vil de ar, der giver de største problemer, som hovedregel være dem, som er hævet, røde, ømme, har svært ved at vokse sammen eller hvor der er følelsesløshed i området.
Når jeg som posturolog og auriculoterapeut arbejder med ar, tester jeg via ørezoner og på selve arret for at se, om det giver problemer i kroppen. På øret leder jeg med tryk langs den hårde kant langs øret – bruskkanten – for at finde det, der i min fagterminologi hedder terapeutiske forhindringer. Det kan blandt andet være ar. Jeg kan også søge med forskellige instrumenter som f.eks. lys og frekvenser.
Huden sender informationer til hjernen
Huden er kroppens største organ, og dens indflydelse på vores helbred er enorm. Den er ikke kun en beskyttelse mod vind og vejr, bakterier og andre belastninger – huden sørger også for at holde sammen på muskler og organer.
Tryk på huden – f. eks. under fødderne – fortæller hjernen om vores stående stilling, og udstrækningen af vores hud giver informationer om, hvor vores arme og ben befinder sig i forhold til resten af korpus. Flere steder på kroppen fæstner vores hud til blandt andet knogler; I håndfladen, på vores fodsåler – især svangen, i knæhaserne og på hoftefremspringene og langs vores rygrad.
Der hvor huden hæfter, er der en stor mængde nervekomplekser med en øget mængde nerveinformation til hjernen. Disse steder er særligt vigtige, fordi de fortæller hjernen om, hvordan vores krop arbejder. Det har stor indflydelse på vores holdning og helbred. For mennesker med skoliose, Scheuermann og andre vrid i rygsøjlen er det derfor vigtigt at arbejde med huden for at mindske smerter i muskler og led.
Når vi nu ved, at huden sender mange forskelligartede informationer, er det ikke svært at forstå, at et ar på kroppen kan have negative konsekvenser for vores velbefindende. Især de ar, der er vandrette, kan være et problem, da vores nerver som hovedregel løber på langs ad kroppen. Når nervebaner skæres over, f.eks. under en operation, er det ikke altid, nerveenderne finder hinanden igen, så der igen opnås optimal følsomhed i området. Lodrette og indre ar efter f.eks. et kejsersnit kan også have konsekvenser.
Er et ar rødt, hævet eller ømt, er det et tegn på, at arret ikke er helet ordentligt op. Ved en fødsel er det ikke unormalt, at en kvinde kan springe eller bliver klippet i mellemkødet. Vokser det ikke ordentligt sammen, kan det give smerter, men også påvirke de posturologiske informationer. Informationerne er nødvendige for at sørge for en hensigtsmæssig stilling og dermed gang, så vi bruger kroppen rigtigt og slider den mindst muligt.
Du er velkommen til at ringe på bestille en tid på tlf. 53 500 801.
I perioder kan dit immunforsvar være svækket af forskellige årsager. Stress, ernæringsmæssig ubalance, rygning samt forurening fra omgivelser og fødevarer eller medicin som f.eks. penicillin og smertestillende midler er blot nogle af de faktorer, der kan påvirke dit immunforsvar uhensigtsmæssigt.
Derfor kan det i perioder være en god idé at støtte immunforsvaret og genoprette kroppens balance, så den bedre kan bekæmpe infektioner. Akupunktur er en af de måder, hvorpå du kan styrke dit immunforsvar – så har du større chance for at undgå en omgang influenza, en forkølelse eller anden infektion.
I klinikken arbejder jeg med at styrke immunforsvaret på mange forskellige måder, f.eks. ved brug af varmelampe, akupunktur og råd om kosttilskud, som tilsammen styrker slimhinderne og tilfører kroppen god energi.
Fødevareallergi og fødevareintolerance
Immunforsvaret er kroppens forsvar mod mikroorganismer som f.eks. vira og bakterier. Ved at optimere og støtte dit immunforsvar kan du hjælpe din krop med bedre at forebygge et svækket immunforsvar og sygdomsangreb.
Formålet med immunforsvaret er at forhindre mikroorganismer i at trænge ind i kroppen. Den intakte overflade, først og fremmest huden og slimhinderne, er en effektiv barriere mod infektion. Derudover har vi en række kemiske faktorer, som er med til at beskytte kroppen mod sygdom, f.eks. lav pH eller slim.
Huden udgør således en barriere. Den øvre del af mave-/tarmkanalen er beklædt med forholdsvis kraftig slimhinde, ligesom der udskilles enzymer med spyttet, som angriber mikroorganismer. Mavesækkens saltsyre dræber effektivt de fleste mikroorganismer, som indtages, og mikroorganismer, som når helskindet gennem mavesækken, angribes yderligere af fordøjelsesenzymer udskilt til tarmene. Mikroorganismer fanges også i slim på slimhinder i for eksempel mave-/tarmkanal og luftveje eller fjernes i urinvejene, når urinen udtømmes.
Døjer du med migræne, nakkespændinger, svimmelhed, piskesmæld, træthed, smerter, fertilitetsproblemer, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder? Så overse ikke kæben.
I de behandlingstilbud, det offentlige sygehusvæsen tilbyder, er kæben ofte en overset faktor. Derfor går mange mennesker rundt med et ubehandlet kæbesyndrom. Først ved mødet med en behandler, der kender til posturologi, ses der på kæben som en vigtig medspiller.
Kæbeleddet, kæbemuskulaturen, tandstilling, tandfokus og vores vejrtrækning har en enorm indflydelse på vores krop og dens funktioner.
Posturologer og auriculomedicinere har som speciale at være opmærksom på at behandle de problematikker i munden, der påvirker vores helbred.
Kæbesyndromet
Spændinger i kæbemuskulaturen og dysfunktion i kæbeleddet kan give anledning til mange funktionelle lidelser. Kæbeleddet og de omkringliggende muskler kan have en stor indflydelse på vores nervesystem.
Bidder vi unødigt hårdt sammen, overstimulerer vi trigenimusnerven. Det kan give lokale smerter og ubehag såsom trigenimusneuralgi, hovedpine, migræne, tandsmerter, nakkespændinger og samsynsforstyrrelser.
En overstimuleret trigenimusnerve vil også påvirke retikularis og hypothalamus. Symptomerne på kæbeledsproblematikker er så forskellige som hårdt sammenbid, posturologiske forstyrrelser, overvægt og vækstproblematikker, smerter i krop og hoved, hormonelle forstyrrelser, enorm træthed, psykisk ustabilitet, fordøjelsesbesvær, forhøjet temperatur m.m.
Giver kæbesyndromet anledning til posturologiske forstyrrelser, kan det ifølge den franske ortopædkirurg og posturolog Michel Marignan forstyrre samsynet, muskeltonus langs rygsøjlen og vores fodstilling.
Er der problemer med fodstillingen eller fodafviklingen, kan det give smerter i ankler, knæ, hofte og rygsøjle. Samsynsproblemer betyder ikke kun, at det er svært at fokusere, når man læser eller skriver. Det giver også koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, og det påvirker psyken og humøret.
Dysfunktioner i kæben ses ofte efter langvarig tandbehandling, slag på kæben eller fald, voldsom stress og pres, psykiske traumer og næsten altid efter piskesmæld. Men det kan også komme med dårlige vaner såsom at tygge tyggegummi, at bide negle og kuglepenne, altid at hvile hovedet på hånden m.m.
Tandfokus forhindrer terapi
Tandfokus er en neurologisk forstyrrelse fra en eller flere tænder, der skaber andre patologier. Eksempelvis kan et tandfokus give tennisalbue, migræne, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær m.m.
Et tandfokus er eksempelvis en forhøjet tand, spænding mellem to metalfyldninger, en byld eller cyste i munden, betændelse i tandkødet, en ekstra tand eller en manglende tand.
Tandfokus består af et fysisk problem plus en information fra munden, der tilsammen skaber en forstyrrelse af neurologisk information til hjernen. Det kan blokere reguleringen af forskellige funktioner. Det er derfor, tandfokus kaldes en terapiforhindring.
Ifølge Raphaël Nogier vil der kun være lidt fremgang med hurtigt tilbagefald eller ingen fremgang overhovedet i behandlingen, hvis der er tale om tandfokus. For at behandlingen kan lykkes, skal tandfokus udredes først. Det vil sige, at hvis patienten har en forhøjet tand eller en amalgamfyldning, der giver tandfokus, skal dette også behandles af en tandlæge, før man kan forvente, at for eksempel tennisalbuen kan blive god igen.
En rådden tand vil videregive den nerveimpuls, der ligger i det omgivende væv. Men selv om vi fjerner tanden, er det ikke sikkert, at det hjælper, for frekvensen fra den syge tand kan være lagret i det omgivende væv. Det betyder, at misinformationen vil fortsætte, indtil vævet behandles, og misinformationen fjernes.
Vejrtrækning
Den måde, vi trækker vejret på, påvirker bl.a. vores hormonelle balance. Hypothalamus er en samling af kerner placeret i mellemhjernen. Den styrer mange funktioner, herunder vores temperaturregulering, seksuelle adfærd, frygt og vrede, stofskiftet, tørst og sult samt den hormonelle produktion.
Vi skal trække vejret gennem næsen. Trækker vi vejret gennem munden, overstimuleres hypothalamus, fordi den ikke køles af luftstømmen gennem næsen. Dermed opstår en ubalance i dens funktion. Det er grunden til, at vejrtrækningen og kæbeleddets stilling påvirker f.eks. fertiliteten, giver dårlig søvnkvalitet og nattesved, kan føre til overspisning på grund af manglende mæthedsfornemmelse, nervøsitet og anspændthed.
Det er let at finde ud af, om man trækker vejret gennem munden om dagen og ændre på det. Du trækker vejret gennem munden om natten, hvis du bl.a. vågner og føler tørst eller er tør i munden, når du vågner. Andre symptomer kan være, at du sover uroligt, døjer med nattesved eller snorker. At trække vejret gennem munden, kaldes at mundånde.
At have kæbespændinger, gør ikke, at man bliver mundånder. Men er man mundånder, giver det kæbespændinger. Det er ikke muligt at komme disse spændinger til livs, hvis man ikke ændrer adfærd, da mundånding vedligeholder spændingerne.
Behandlingsmetoder
Når vi skal behandle kæbesyndromer og tandfokus, bruger vi flere redskaber. Ørerne er alfa og omega. Ørerne behandles med små nåle, med massage, med frekvenser og farver og sommetider med elektroniske impulser.
Når der behandles med farver og frekvenser, lyses der enten på specifikke punkter i øret direkte på det syge område, eller hele kroppen bades i lys. Vi benytter magneter til at afspænde muskulaturen lokalt omkring kæbe og øje, og posturologiske indlægssåler bruges, når der er problemer med fodafviklingen, eller når vi står.
Der undervises også i øvelser til at afspænde kæbeleddet eller genoptræne samsynet. Ved mundånding genoptrænes ved at sove med engletape over munden, så man lærer at trække vejret gennem næsen. Det kan være en fordel at skylle næse, inden man går i seng og evt. også sove med magneter på kæben.
Parafunktioner er alle de vaner, vi har, der vedligeholder et kæbesyndrom. At tygge tyggegummi, bide kuglepenne, bide negle, hvile sit hoved på hænderne, sove på maven, gå og bide i en pibe hele dagen osv. osv. Det er selvfølgelig vigtigt at ændre vaner.
Af: Rikke Godthjælp, akupunktør, posturolog, auriculomediciner og zoneterapeut med virke i København K. Underviser desuden i posturologi og auriculoterapi. www.godthjaelp.dk
Lya Saaek, Iyengar yogalærer, øreakupunktør og posturolog med virke i Århus. www.indrestyrke.nu
Gennem tiden er millioner af mennesker verden over blevet overbevist om akupunkturens fantastiske effekt og overbevisende resultater på en lang række lidelser. I 1979 blev akupunktur officielt anerkendt som behandlingsform af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Akupunktur virker på næsten alle lidelser, men det er WHO´s vurdering, at ikke alle er modtagelige over for behandlingsformen. WHO har udarbejdet en liste over lidelser, der med stor sandsynlighed kan behandles med akupunktur.
Listen er udarbejdet på baggrund af erfaring, og akupunktur er de senere år blevet meget udbredt i dele af det konventionelle sundhedsvæsen. Akupunktur bruges nu inden for områder som f.eks. graviditet og fødsel, hvor fødeafdelinger tilbyder akupunktur som smertelindring og til at berolige den fødende.
WHO´s liste over lidelser, som med fordel kan behandles med akupunktur. Se listen her:
Praktiserende Akupunktører er en faglig sammenslutning, der sikrer, at du får behandling af en af de højest uddannede akupunktør i Danmark.
WHO
WHO – Verdenssundhedsorganisationen under FN har udarbejdet en liste over lidelser, som med fordel kan behandles med akupunktur. Se WHO’s liste her
Læger verden over benytter i dag akupunktur, da effekten er stor og i modsætning til stort set alt medicin sjældent har bivirkninger.
I Danmark har akupunktur, gennem studier vist positive resultater ved bl.a. reaktioner efter kemoterapi og graviditetskvalme. Der er også bevislige resultater ved behandling af barnløshed.
Amerikansk militær er med stor succes begyndt at benytte akupunkturen til behandling af posttraumatisk-stresssyndrom på krigsveteraner.
Dansk lovgivning
”Akupunktør” er ikke en beskyttet titel. For ar kunne sikre dig den bedst mulige behandling i Danmark bør du derfor vælge en behandler, der er RAB-registeret.
RAB står for Registeret Alternativ Behandler. Dette sikrer dig, at din behandler er veluddannet, og at din behandler kontinuerligt holder sig opdateret med ny viden.
Lider du af stress, angst, hedetur eller hormonelle ubalance? Så kan en NADA behandling fra Godthjælp være med til at genfinde din krops balance.
NADA er forkortelsen for den amerikanske forening ’National Acupuncture Detoxification Association’, som blev dannet i 1985 i USA. NADA er blevet synonymt med en auriculoterapeutisk metode, der tog sit udspring i Østen i 60’erne. I sin nuværende form er NADA-metoden en behandlingsform, der benytter øreakupunktur for at opnå en balance i kroppen hos misbrugere. Metoden bruges især hos stof-, pille- og medicinmisbrugere, men kan også bruges ved andre former for afhængighed som eksempelvis ved afhængighed af tobak, alkohol, usund mad, eller medicin. Metoden kan altså bruges til mange forskellige former for misbrug, da den er beroligende og balancerende for nervesystemet.
NADA-metoden er en behandlingsform, der benytter øreakupunktur for at opnå en balance i kroppen hos misbrugere. Metoden bruges især hos stof-, pille- og medicinmisbrugere, men kan også bruges ved andre former for afhængighed som eksempelvis tobaksafhængighed.
NADA skal ses som et supplement til anden behandling, så der stadig arbejdes med alle de faktorer, som er involveret i misbruget. Det kan være vanen, de psykiske aspekter og de sociale adfærdsmønstre, som skal håndteres, samtidig med at akupunkturen regulerer de fysiske og psykiske faktorer, der er en del af misbruget.
Vil du gerne vide om en NADA behandling kan afhjælpe din afhængighed? Få hjælp af vores akupunktør i København ved at ringe på telefon tlf. 53 500 801, eller ved at udfylde vores kontaktformular.
Sådan foregår en NADA behandling
NADA-behandling gives to gange om ugen á 30 min. Fem nåle sættes i akupunkturpunkter i ørene. Behandlingen blandes ikke med kropsakupunktur, som kan forringe resultatet. Efterfølgende kan der sættes ørekugler på punkterne, som patienten selv kan gå og massere for at øge effekten.
Hvordan virker NADA?
NADA-behandlingen giver en ro i hovedet og i kroppen. Det afhjælper abstinenser, spiseforstyrrelser og øger koncentrationsevnen. Resultaterne viser sig ved positiv påvirkning af søvnbesvær, aggressioner, stress og depressive tendenser.
Der er også flere og flere behandlere, der med god effekt bruger metoden ved ADHD og andre lidelser med hyperaktivitet, hvor det ikke er ualmindeligt, at misbrug netop begynder med en ”selvmedicinering” for nogle af disse tilstande.
Behandlingsmetoden har også vist sig at have en positiv effekt på kvinders PMS, hedeture i kemobehandling samt i overgangsalderen. Ifølge teorierne virker netop NADA, fordi behandlingen virker afbalancerende på vores yin. Den ”køler” os ned, styrker den indre ro og øger dermed balancen.
Gør nada behandlingen ondt?
Hos patienter, der i forvejen er smerteplaget, eller som er under medicinsk behandling, hvor bivirkningerne kan være øget smertetendens, kan det være ubehageligt. De fleste finder dog behandlingen behagelig og beroligende og går herfra med en afslappet følelse i kroppen.
Bestil en tid til NADA behandling i dag
Vil du gerne bestille en tid til NADA behandling hos Godthjælp? Så er du mere end velkommen til at bestille en tid ved at ringe på telefon 53 500 801 eller bestille online.
Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om hvilke behandling, du skal vælge.
Auriculoterapi er en nyere form for øreakupunktur, der stammer fra Frankrig og har sin start i 1951. Den er udviklet og sat i system af den franske ingeniør, biolog og læge Dr. Paul Nogier.
“Barnet i øjet”
Dr. Poul Nogier opdagede, at samtlige organer i kroppen er repræsenteret som en aftegning i øret. En skade eller belastning i kroppen vil således give et ømt punkt i øret, og ud fra denne teori kortlagde han ”barnet i øret”. Behandleren kan ved hjælp af dette mikrosystem finde frem til de punkter eller områder, som kan behandles, hvis der er smerte eller belastninger i kroppen.
Det tog ham 15 år at kortlægge ”barnet i øret”, og det er siden blev videreudviklet af hans søn Dr. Raphaêl Nogier samt mange andre læger, terapeuter og forskere, der interesserer sig for emnet.
Indføringen af VAS
Ud over at kortlægge ”barnet i øret” var det også Dr. Poul Nogier, der fandt metoden til at søge punkter ved hjælp af VAS (Vaskulær Autonome Signal). Han blev inspireret, da han brugte den kinesiske pulsmetode, men udviklede VAS, der ligesom den kinesiske pulsmetode kan bruges til at diagnosticere med. Forskellen ligger i, at med VAS kan man spørge kroppen, hvilke punkter der præcist er relevante for den akutelle behandling.
Nær Nobelpris-Hæder
Dr. Paul Nogier var i 1996 indstillet til ”Nobelprisen i medicin” på grund af sine forskningsresultater, men han døde desværre i juni 1996, inden prisen blev uddelt, og var derfor kun med i opløbet til udvælgelsen.
WHO’s anerkendelse af auriculoterapien
Auriculoterapien blev i 1990 desuden anerkendt af WHO (Verdens Sundheds Organisationen) som et diagnostik- og behandlingsredskab. Metoden er i dag blevet så anerkendt i Frankrig, at mange franske praktiserende læger anvender øreakupunktur i deres praksis.
Auriculoterapis historiske rødder
Der er beviser for, at øreakupunktur har være brugt som helbredende behandlingsform før vores tidsregning. Før Dr. Poul Nogier kortlagde ”barnet i øret”, benyttede kineserne ikke øreakupunkturen synderligt og brugte kun enkelte punkter. Det var først i 1975, da der blev sendt delegationer fra Kina til Frankrig, at kineserne i højere grad tog øreakupunkturen til sig.
Videreudvikling og auriculomedicin
Dr. Poul Nogiers søn, Dr. Raphaêl Nogier, har gennem de sidste 30 årtier i tæt samarbejde med andre læger og terapeuter videreudviklet auriculoterapien, hvilket har ført til auriculomedicinen. Læs mere om Auriculomedicin her.
Som auriculoterapeut benytter jeg flere redskaber:
Punktsøger
ASP-nåle (Auriculo Semi Permanent). Nåle, der sidder i øret 2-14 dage
Engangsnåle der også kan benyttes på kroppen
Elektroimpulser
Laser
Kontakt os for professionel auriculoterapi
Hvis du er nysgerrig efter at udforske fordelene ved auriculoterapi eller ønsker yderligere information, er du mere end velkommen til at tage kontakt. Ring til os på 53 500 801 eller send en e-mail til klinik@godthjaelp.dk.
Får du ondt, når du løbetræner eller dyrker anden sport?
Er du blevet opereret, og har du stadig smerter?
Er du faldet? Har du været ude for en ulykke, men det bliver ikke bedre med hvile?
Eller føler du dig generelt skæv i kroppen?
Kan du nikke genkendende til én eller flere af disse ting? Så er der stor sandsynlighed for, at du kan have gavn af en posturologisk fodregulering. En posturologisk fodregulering består af individuelt lavede indlægssåler, der genetablerer bækkenets normale position og musklernes optimale spændthed, hvilket aflaster nerver og led.
For at finde ud af, om du har behov for posturologiske indlæg i dine sko, tester jeg din kropsholdning på forskellig vis. Ud fra disse undersøgelser finder jeg ud af, hvilken del af det posturologiske system, der enten fejlinformerer eller slet ikke sender informationer til dit centralnervesystem og din hjerne.
Posturologiske såler kontra andre indlægssåler
En posturologisk sål er næsten helt flad og tynd til forskel fra de fleste andre indlægssåler, der har til formål at rette op på fodens stilling. Andre såler fra f.eks. bandagister, fysioterapeuter og sportsforretninger har til formål at løfte fodens knogler og muskler ind i en ønsket stilling. Dette gør dog foden afhængig af sålen, fordi musklerne bliver dovne af det mekaniske løft. Forhøjninger på en posturologisk sål er højst 2-3 mm.
I den posturologiske sål er også et lille elektronisk kredsløb i form af en chip lagt ind. Denne chip og sålens små forhøjninger stimulerer trykfølerne under foden.
Sådan virker sålerne
Den posturologiske indlægssål er baseret på proprioception. Proprioception handler om trykfølsomhed under fødderne og om informationen fra vores følesanser om musklernes udstrækningsgrad. Informationen fra vores følesanser under fødderne er meget vigtig for den måde, vi bruger vores krop på, fordi sanserne er med til at informere hjernen om, hvordan vi står, og hvordan vi bevæger os.
Når fødderne behandles med en posturologisk indlægssål, påvirkes trykfølerne i fodsålen ved hjælp af de små forhøjninger og det elektroniske kredsløb i indlægssålen. Dette skyldes, at de posturologiske fodsåler indeholder trykreceptorer, som konstant informerer hjernen om, hvor vi lægger trykket på fødderne, når vi står og går. Alle disse input har til formål at fortælle vores hjerne, at der er brug for en ekstra indsats i disse områder, for at foden og dermed kroppen kan bevæge sig hensigtsmæssigt. Når hjernen får disse informationer, rettes kroppen op umiddelbart, og du vil gennem længere tids brug indøve en korrekt holdning og gang. Det betyder, at man typisk kun har brug for sålen i en periode og ikke hele livet – dog er der få undtagelser.
Husk!
Det er kun en uddannet posturolog, der kan vurdere, om sålerne kan hjælpe dig.
Det er kun en posturolog, der kan lave sålerne til dig.
Sålerne laves individuelt og specielt til dig.
Det er vigtigt, at du skifter sålerne fra sko til sko.
Læg ikke sålerne til tørre på radiator eller varmeskab. Det ødelægger dem.
Typisk skal sålen anvendes mindst 1 år.
Sålernes holdbarhed er et år, efter de er taget i brug.
Det er let at holde op – men svært ikke at falde i!
Der er mange gode grunde til rygestop, både for dig og dem omkring dig. Hvert år dør 13.000 danskere af en sygdom, der har med rygning at gøre – rygning er skyld i hvert femte dødsfald i Danmark.
Akupunktur er en god hjælp til at skodde cigaretten for sidste gang
Ved brug af akupunktur mod rygning, slukkes den fysiske trang til rygning. Dit humør stabiliseres under afvænningen, hvilket betyder, at du ikke har behov for at trøstespise, og vægten bliver lettere at holde.
Foreningen Praktiserende Akupunktører har lavet en mindre undersøgelse af 42 klienters erfaringer med akupunkturbehandling i forbindelse med rygeafvænning. Tre måneder efter behandling var 38 stadig røgfri. Undersøgelsen bekræfter det, mange behandlere og klienter allerede har erfaret, nemlig at de små nåle kan gøre en forskel for den, der ønsker at slippe af med trangen til tobak.
Effekten af nåle erstatter effekten af nikotin
Nikotin påvirker vores krop ved at accelerere de fysiske processer. Puls og blodtryk stiger, tarmfunktion og stofskiftet stiger, og humøret bliver bedre. Dette er dog en stakket frist. Efter max 4 timer aftager denne virkning, og den modsatte effekt indfinder sig.
Afhængighed af tobak er afhængighed af nikotin. Nikotin er et af de mest vanedannende stoffer, vi kender. Når man stopper med at indtage nikotin, skabes der en ubalance i kroppens nervesystem i op til en måned – og det kan føles som meget lang tid at holde igen.
Her kan akupunkturen hjælpe dig ved at skabe balance i dit nervesystem, så humøret ikke daler, og kroppen ikke går i stå.
Behandlingen
Akupunktøren sætter små nåle i øret, der med sin virkning sørger for at erstatte nikotinens effekt. Disse sidder i op til 10 dage og kan ikke mærkes. Nålene giver et godt resultat, da de sørger for, at der konstant gives signaler til kroppen. Efter behandlingen kan du godt have lyst til at tage en smøg et par dage, men du har ingen abstinenser.
Det er vigtigt at være motiveret, når du skal stoppe med at ryge. Akupunktøren kan hjælpe dig af med abstinenserne, men vanen er en faktor, man ikke må glemme. Mod vanen hjælper nålene ikke.
Det er vigtigt for effekten af behandlingen, at man ikke har røget eller drukket kaffe i 6-8 timer før.
Du skal regne med 1-3 behandlinger
Gode råd før rygestop!
Vær afklaret
Planlæg gerne dit rygestop, så det falder på en fridag.
2-3 uger inden dit rygestop kan du nedsætte dit cigaretforbrug ved: 1. ikke at ryge i andres selskab 2. ikke at lave noget, mens du ryger, dvs ikke læse eller tale i telefon osv. Dette gør, at du reelt kun ryger det, du har behov for.
Skriv dine grunde ned for at stoppe med at ryge. Formuler en positiv sætning, du kan bruge i den svære tid. En sætning, du kan tage frem, der minder dig om dit mål og vigtigheden af det projekt, du er i gang med.
Gode råd under rygestop!
Tag din familie med i projektet. Forkæl dig selv og dine nærmeste som belønning for dit gode projekt.
Brug din sætning, som minder dig om grunden til dit rygestop. Sig den 10 gange, når du vågner, og lige før du går i seng. Og tag den frem, hvis du føler dig fristet.
Husk at trangen til at ryge kun varer 2-4 minutter ad gangen.
Afled din opmærksomhed, hvis trangen trænger sig på.
Undgå så vidt muligt at sætte dig i situationer, hvor du får lyst til at ryge.
Hvem bør ikke holde op med at ryge?
Mennesker, der er diagnosticeret depressive, bør nøje overveje et rygestop, da depressionen kan forværres. Ældre og folk på hjertemedicin bør kontakte lægen umiddelbart efter for evt at få korrigeret dosis på hjertemedicin. Tidligere misbrugere bør ligeledes overveje nøje, om de er klar til endnu en udfordring.
Har du pollenallergi, kan du opleve at få allergiske symptomer, når du spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Det kaldes krydsreaktioner.
Når man reagerer på fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er de almindeligste symptomer kløe og lettere hævelse på læberne samt i munden og svælget. Nogle oplever, at det klør helt ud i ørerne. Mere sjældne er symptomer som nældefeber (udslæt og kløe), astma og mave-/tarmbesvær. Ganske få mennesker får eksem på hænderne, når de rører ved nogle af de fødevarer, som krydsreagerer med pollen.
Nogle mennesker med pollenallergi får symptomer året rundt, hvis de spiser fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Andre har kun symptomer i pollensæsonen. Det hjælper ikke på symptomerne fra selve pollenallergien, at du undgår de fødevarer, som krydsreagerer med pollen.
Har du birkepollenallergi, kan du også få symptomer fra krydsreagerende fødevarer, når det er sæson for pollen fra el, elm eller hassel. Tilsvarende kan mennesker med allergi over for el, elm og hassel reagere på de samme fødevarer som ved birkepollenallergi.
I mange tilfælde er reaktionerne på fødevarer, som krydsreagerer med pollen, lette og harmløse. I sjældne tilfælde kan der opstå hævelser i svælget og halsen, så vejrtrækningen bliver besværet.
Hvis du før har oplevet at få kraftige reaktioner på grund af fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er det vigtigt at finde ud af, hvilke forholdsregler du skal tage, hvis du ved et uheld kommer til at spise noget, du ikke kan tåle.
Pollen spredes over store afstande
Pollen er det samme som blomsterstøv og betyder fint støv. Pollen er små partikler, der dannes i blomstens støvdragere, allerede året før blomsten springer ud. Hvert pollenkorn er så lille, at du ikke kan se det med det blotte øje. Pollenkornene bliver spredt med vinden fra blomster, planter og træer – de letteste pollen kan bevæge sig mange kilometer med vinden – birkepollen helt op til 3000 km. Derfor kan en pollenallergiker ikke vide sig sikker, selvom der tilsyneladende ikke burde være pollen i luften i det pågældende område.
Ved pludselig, kraftig hævelse af svælget og halsen skal du omgående søge læge eller skadestue.
Allergitest ved krydsreagerende fødevarer
I de tilfælde, hvor der opstår svære reaktioner som f.eks. hævelse i svælget og halsen, og årsagen ikke kendes, vil lægen i nogle tilfælde udføre allergitest og provokationsforsøg med de mistænkte madvarer.
Hvis du har en fødevareintolerance og stopper med at spise den/de fødevarer, du har en intolerance over for, har jeg erfaring med, at det kan dæmpe krydsreagerende allergiske symptomer. Læs mere om fødevareintolerance og fødevareallergi.
Uddannelse og kurser ved Rikke Godthjælp er det bedste jeg har gjort for min klinik.Jeg får langt bedre og hurtigere resultater med øreakupunktur og den massive viden jeg har fået igennem årene, hos Rikke.Kvaliteten af undervisning via e-læring, spændende og overskueligt uddannelses-materiale, samt support via et kæmpe netværk af kollegaer fra flere lande, er uvurderlig og helt unikt for denne omfattende uddannelse.Rikke holder sig altid opdateret inden for øreakupunktur og deler gerne al viden med hendes elever og kollegaer.Rikke er virkelig dygtig, autentisk, hjertevarm og professionel til fingerspidserne.Forever fan - Vibeke Louise Findal Jensen.Ejer af KliniQ - Findal Akupunktur
Vibeke Louise Findal J.
Rikke er en fantastisk behandler. Dybt seriøs, omfavnende, klog og hun 'scanner' hele kroppen for at sætte ind i de rigtige steder. Rikke har bl.a. hjulpet mig af med en hel del nervesmerter efter en operation, som ingen andre kunne få bugt med. Jeg har stor respekt for hendes kunnen, og så er hun et helt vidunderligt menneske, som jeg har nydt at være i hænderne på. De bedste anbefalinger herfra!
Mette T.
Professionel, engageret, empatisk og behandling, der hjælper
Lone I.
Jeg har gået hos Rikke i over 10 år. Hun er den mest kompetente behandler, jeg til dato har mødt. Jeg er opereret for diskusprolaps, og bøvler ud over det, med angst efter et overfald for flere år tilbage, samt musearm bl.a pga kontorarbejde. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre, hvis Rikke pludselig stoppede med at behandle - hun har reddet mig mange gange!! Jeg anbefaler hende til ALLE, næsten uanset hvad det omhandler.
Charlotte S.
Rikke er professionel og varm. Jeg bliver taget alvorligt, hørt og forstået. Jeg har haft gavnlig effekt på alt fra træt amme-arm til psykiske ubalancer. Mine børn er blevet behandlet mod myggestik og traumer i kroppen. Rikke hedder hjemme hos os "den søde læge med stikke-kiks". Jeg har haft positiv gavn af Rikke i over 15 år.
anemona Probert P.
Jeg er blevet behandlet af Rikke igennem mange år efterhånden Indledningsvis kom jeg på grund af trigeminus neuralgi, som gav mig smerter og medførte et stort medicinforbrug. Rikke hjalp mig af med medicinen, og det er flere år siden jeg har haft smerter. Jeg får nu vedligeholdede behandlinger mod kæbespændinger.Rikkes behandlinger og omsorg hjalp mig gennem en svær periode, og jeg kan på det varmeste anbefale hende.
Rikke Maribo S.
Igennem 2 år har jeg fået behandlinger af Rikke Godthjælp og jeg kan ikke anbefale hende varmt nok. Udover at være super empatisk, lyttende og god til at skabe ro og tryghed i behandlingen af en klient som har døjet med angst (også for nåle) og kroniske smerter i en årrække, er hendes professionelle kompetencer og indsigt i sit felt helt uden sammenligning. Hun har konkret hjulpet mig med at komme helt ud af smerte-medicin, jeg har færre migræner og min psoriasis er blevet mindre. Slutteligt har hun også hjulpet med generelle ryg og nervesmerter som ingen anden type behandling nogen sinde har kunnet.Jeg har den største tillid til hendes kompetencer. Tak Rikke for det du har gjort for mig.
Signe V.
Rikke er en fantastisk dygtig akupunktør!! Jeg anbefaler hende hermed på det varmeste til alle, der måtte have brug for akupunkturbehandling.
Bodil M.
Rikke har behandlet mig for psoriasis og allergi med stor succes! Er i dag stort set fri for alle tidligere gener, uden brug af supplerende medicin og lægemidler - stik imod hvad læger og dermatologer ellers havde stillet i udsigt.Altid sød, smilende og nærværende behandling - kan kun anbefales!
Stefan K. H.
Jeg har gået hos Rikke i en længere periode for betændelse i brystkassen. Hun er den eneste, der har formået at kunne afhjælpe det, hverken læger, fysioterapi eller andet har tidligere virket.Jeg kan varmt anbefale klinikken og Rikke.
Kristian A.
Har nu gået ved Rikke Godthjælp i en kortere periode til behandling for migræne, allergi og smerter i nakke samt lænd. Det er zoneterapi og akupunktur for både krop og sjæl. Jeg kan på det varmeste anbefale behandling hos Rikke - jeg er næsten lige begyndt og er langtfra færdig. Glæder mig allerede til de næste behandlinger - det hjælper!!!Kærlig hilsenChristine W.
Ji W.
Fantastisk dygtig akupunktør!!!Jeg kom til Rikke Godthjælp efter at have set et indslag i TV med hende. Jeg fik behandling for kvalme i forbindelse med graviditet, resultatet af behandlingen var så overvældende posetiv og jeg havde en fantastisk graviditet med ganske få behandlinger for de forskellige andre ubehag der opstod. Siden 2010 har jeg således fået afhjulpet astma, eksemer og allergi. Rikke kan hjælpe med alt hvad jeg har haft a helbredsproblemer siden. Når jeg har stress og andre mere mentale situationer forsvinder de også med hjælp fra Rikke Godthjælp. Anbefaler på det varmeste!