Har du smerter i kroppen?
Ondt i lænden eller knæene?
Får du ondt, når du løbetræner eller dyrker anden sport?
Er du blevet opereret, og har du stadig smerter?
Er du faldet? Har du været ude for en ulykke, men det bliver ikke bedre med hvile?
Eller føler du dig generelt skæv i kroppen?
Kan du nikke genkendende til én eller flere af disse ting? Så er der stor sandsynlighed for, at du kan have gavn af en posturologisk fodregulering. En posturologisk fodregulering består af individuelt lavede indlægssåler, der genetablerer bækkenets normale position og musklernes optimale spændthed, hvilket aflaster nerver og led.
For at finde ud af, om du har behov for posturologiske indlæg i dine sko, tester jeg din kropsholdning på forskellig vis. Ud fra disse undersøgelser finder jeg ud af, hvilken del af det posturologiske system, der enten fejlinformerer eller slet ikke sender informationer til dit centralnervesystem og din hjerne.
En posturologisk sål er næsten helt flad og tynd til forskel fra de fleste andre indlægssåler, der har til formål at rette op på fodens stilling. Andre såler fra f.eks. bandagister, fysioterapeuter og sportsforretninger har til formål at løfte fodens knogler og muskler ind i en ønsket stilling. Dette gør dog foden afhængig af sålen, fordi musklerne bliver dovne af det mekaniske løft. Forhøjninger på en posturologisk sål er højst 2-3 mm.
I den posturologiske sål er også et lille elektronisk kredsløb i form af en chip lagt ind. Denne chip og sålens små forhøjninger stimulerer trykfølerne under foden.
Den posturologiske indlægssål er baseret på proprioception. Proprioception handler om trykfølsomhed under fødderne og om informationen fra vores følesanser om musklernes udstrækningsgrad. Informationen fra vores følesanser under fødderne er meget vigtig for den måde, vi bruger vores krop på, fordi sanserne er med til at informere hjernen om, hvordan vi står, og hvordan vi bevæger os.
Når fødderne behandles med en posturologisk indlægssål, påvirkes trykfølerne i fodsålen ved hjælp af de små forhøjninger og det elektroniske kredsløb i indlægssålen. Dette skyldes, at de posturologiske fodsåler indeholder trykreceptorer, som konstant informerer hjernen om, hvor vi lægger trykket på fødderne, når vi står og går. Alle disse input har til formål at fortælle vores hjerne, at der er brug for en ekstra indsats i disse områder, for at foden og dermed kroppen kan bevæge sig hensigtsmæssigt. Når hjernen får disse informationer, rettes kroppen op umiddelbart, og du vil gennem længere tids brug indøve en korrekt holdning og gang. Det betyder, at man typisk kun har brug for sålen i en periode og ikke hele livet – dog er der få undtagelser.
Det er kun en uddannet posturolog, der kan vurdere, om sålerne kan hjælpe dig.
Det er kun en posturolog, der kan lave sålerne til dig.
Sålerne laves individuelt og specielt til dig.
Det er vigtigt, at du skifter sålerne fra sko til sko.
Læg ikke sålerne til tørre på radiator eller varmeskab. Det ødelægger dem.
Typisk skal sålen anvendes mindst 1 år.
Sålernes holdbarhed er et år, efter de er taget i brug.