Fødevareallergi og 
-intolerance

Intolerance adskiller sig fra allergi ved ikke at involvere immunforsvaret. Når man har en fødevareintolerance, kan der være flere årsager. Man kan være overfølsom på det psykiske plan eller hypersensibel over for et stof på molekyleplan. Man kan også mangle et enzym, der skal nedbryde den bestemte fødevare. Dette er tilfældet, hvis man fx har spist meget ensidigt i en periode.

Intolerance kendes over for forskellige tilsætningsstoffer som farvestoffer samt konserveringsstoffer og fødevarer som eksempelvis æg, fisk, rug, hvede, mælk, citrus og soja. Glutenintolerance er en speciel overfølsomhed over for proteinet gluten i kornprodukter, hvor der findes størst mængde i hvede. De hyppigste former for intolerance ses over for mælkeprodukter og kornsorter – især almindelig hvede.

Ved intolerance skal der en vis mængde til af den fødevare, man reagerer over for, for at fremkalde en reaktion. Derfor ses intolerance bl.a. hos mennesker, som spiser meget store mængder mad eller meget store mængder af samme fødevareemne. Da der skal bestemte enzymer til at nedbryde bestemte fødevarer, opbruger man nogle af disse ved indtagelse af megen ensartet kost. Hvis dette er tilfældet, kan intolerancen typisk dæmpes blot ved at holde sig fra de aktuelle fødevareemner i kortere eller længere tid. Som regel i et tidsperspektiv fra 2-6 måneder til undertiden 2-3 år.

Problemet ved intolerance består i, at det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad man er intolerant over for. Det skyldes, at reaktionen på den pågældende fødevare kan komme snigende langt senere – som regel en dag eller to senere, men ses i værste fald op til en hel uge efter indtagelsen.

Symptomerne ved intolerance kan være de sammen som ved fødevareallergi. Eksempelvis løbende næse og hovedpine. Intolerance kan også både give symptomer i mave-/tarmkanalen og symptomer i huden – fx mavesmerter, diarré og kløende knopper. Fødevareintolerance kan desuden give problemer med immunsystemet, menstruationsforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser og smerter i leddene m.m. Symptomerne kan herefter vare en uges tid eller mere. Jo senere reaktionen efter indtagelsen kommer, desto længere varer symptomerne typisk også.

En fødevareallergi eller en fødevareintolerance kan både være arveligt betinget eller et resultat af ens livsstil.

Tarmfloraen nedbrydes ved vedvarende indtagelse af fødevarer, man er intolerant over for, eller ved fortæring af umoden mad, fordi disse madvarer forrådner i tarmen. Det skaber luft, ildelugt, forstoppelse, diarrè, klistret afføring og nedbrydning af de sunde tarmbakterier.

Det vigtigste for enhver, der reagerer overfor fødevarer, er at holde tarmfloraen intakt ved at udelade fødeemner, man ikke tåler, samt indtage mælkesyrebakterier for at reparere og genopbygge tarmfloraen.

Tarmfloraen ødelægges bl.a. af:

Akut fødevareallergi er nem at diagnosticere – både ud fra de hurtige reaktioner og med en priktest. Det er langt sværere at diagnosticere de langsommere reagerende typer af fødevareallergi og -intolerance. Her kan man lave en udelukkelsesdiæt, hvor man gennem længere tid udelukker alle mistænkelige fødevarer.

Ifølge læge og akupunktør Raphaël Nogier kan man også foretage en fødevaretest ved at føre forskellige fødevarer, der ligger i et lille glas, hen mod huden. Her aflæser terapeuten patientens puls for eventuelle reaktioner på fødevaren. De fleste auriculoterapeuter/medicinere udfører denne test. Det er muligt at få udført denne test i hos Godthjælp Akupunktur og Zoneterapi.

Efter testen er der typisk 3-6 fødevarer, man skal holde sig fra i 5 uger. Derefter foretages endnu en test, hvorefter de fødevarer, man ikke kan tåle, vil vise sig tydeligt. Disse fødevarer skal så udelukkes fra kosten i længere tid – fra ½ år op til flere år.

Både ved fødevareallergi og -intolerance er diagnosticeringen afgørende, da den eneste måde at løse problemet på er at fjerne de problematiske fødevarer fra kosten i kortere eller længere tid, så der igen kommer balance i kroppen.