Et udbredt problem i den danske befolkning er slidgigt – et smertefuldt problem. Her får du råd om, hvad du selv kan gøre for at få det bedre og lindre dine slidgigtsmerter. De fleste tænker nok på ældre mennesker med krogede fingre, når de hører ordet gigt. Men gigt er ikke kun en udfordring for ældre. Det rammer også yngre, og er i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt du er arveligt belastet, og hvordan du bruger kroppen. Men 8 ud af 10 har slidgigt, når de er i 50´erne. Den gode nyhed er, at du selv kan gøre en masse for at lindre smerterne i hverdagen.
Slidgigt har ofte en posturologisk årsag. Posturologi handler om vores kropsstilling, og en forkert kropsstilling kan medføre, at vi slider kroppen uhensigtsmæssigt, hvilket igen kan være medvirkende årsag til slidgigt. Læs mere om posturologi. Flere undersøgelser viser desuden, at akupunktur er en virksom behandlingsform ved slidgigt i knæ og hofter. I en observationsundersøgelse af 736 patienter med slidgigt i enten knæ eller hofte fandt man en klinisk relevant forbedring efter 8-11 akupunkturbehandlinger. Forbedringen var stadig til stede efter 6 måneder. (Linde et al., 2006) I en anden undersøgelse blev 3.633 patienter delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fik akupunktur og rutinebehandling, mens den anden gruppe udelukkende fik rutinebehandling. Her fandt man i akupunkturgruppen en signifikant forbedring i smerteintensiteten og livskvaliteten. (Witt et al., 2006)
Har du slidgigt i fingrene, kan du ofte afhjælpe smerterne ved enkelte øvelser. Akupunkturpunktet co4 lindrer smerter i kroppen. Du finder det ved at presse tommel- og pegefinger mod hinanden. Det danner en lille forhøjning på håndens overside, som du kan trykke på. Kombiner gerne med tryk på punkterne M36 og Mp6, som styrker flowet i kroppen. (se billedet) Punkterne finder du på benet, og når du trykker, skal du gerne være lidt øm.
Bøj pege- og langfinger til en krog på den ene hånd og grib om fingerroden på modsatte hånd. Roter nu med mange, små rotationer lang- og pegefinger fra roden af fingeren og ud mod enden af fingeren. Gør dette 2–3 gange på hver finger.
Gå til en akupunktør/posturolog, hvis øvelserne ikke lindrer nok.
Varme lindrer gigtsmerter. Så stik fingrene i opvarmet sand. Fyld et ovnfast fad med sand, stil det i ovnen på laveste temperaturer. Har du nedsat følsomhed, skal du være forsigtig med, at sandet ikke bliver for varmt.
Desuden lindrer bade i varmtvandsbassiner og giver følelsen af lethed i kroppen.
Belaster du kroppen med motion og varieret daglig brug af muskler og skelet, får du stærke led – i form af ny brusk. Brusken styrkes netop ved brug, da det øger blodgennemstrømningen og dermed næringen til ledet. Når vi bruger vores led hensigtsmæssigt, bygger vi mere brusk op, end vi slider væk! Derfor er det vigtigt, at du får bevæget dig dagligt.
Har du ikke været vant til at dyrke motion, skal du starte blidt ud. Er det tilfældet, må du forvente, at der vil være lette smerter i starten.
At gå ture dagligt, er en super form for træning, da det belaster leddet på en sund og naturlig måde. Er knæ og ankler meget belastede, skal du dog mærke efter, så du får bevæget dig hver dag uden at overbelaste.
Tai Chi Chuan og Iyengar yoga er også gode former for motion, der tager hensyn til, hvor meget eller hvor lidt du kan.