Akupunktur er en effektiv metode til behandling af arvæv. Behandlingen hjælper med at øge blodcirkulationen og lindre spændinger i musklerne omkring arvævet, hvilket kan reducere smerterne og forbedre funktionen for det pågældende område. Akupunktøren vil placere fine nåle på specifikke punkter på din krop for at aktivere kroppens eget helbredende system.
Det er videnskabeligt bevist, at den tilstand vi har, inden vi bliver opereret, har en indflydelse på, hvordan vi healer efterfølgende. Det vil altså sige, at der kan være mange emotioner bundet op i selve arret og det omgivende væv. En vigtigt del af behandling af arvæv er at behandle de terapiforhindringer der kan være i et ar. Dette kan vi effektivt behandle med Auriculoterapi.
Vi tilbyder professionel akupunktur i København, så du kan få den mest effektive behandling af dit arvæv.
Arvæv efter operationer kan give smerter og begrænse din bevægeligheden. Smerterne kan skyldes skæve træk i kroppen fra collagenfibre, som danner hæftninger og trækker i nabocellerne for at stabilisere vævet.
Jo større hudskaden er, jo længere helingsproces vil der også være, og risikoen for et synligt ar vil også forøges. Derfor er det vigtigt at sørge for behandling af arvæv efter en operation, så arvævet heles ordentligt, og du undgår fremtidige smerter og begrænsninger. Ved nogle behandlinger kan det være en god idé at forberede kroppen på en operation med akupunktur og auriculoterapi inden operationen.
Hvad enten dine ar er indvendige- eller udvendige, kan akupunktur og auriculoterapi hjælpe til en hurtigere og bedre opheling af dine ar. Hvorfor bedre? Posturologi er en forlængede del af Auriculoterapi, og med Posturologi retter vi kroppen, så din holdning bliver god og sund.
Det betyder, at opheling af dit ar sker med et godt udgangspunkt, hvilket nedsætter eventuelle smerter og giver en hurtigere og pænere opheling. Posturologi og auriculoterapi giver dig dermed de bedste forudsætninger for en flot ardannelse.
Det handler om andet end skønhed, når behandlere anbefaler behandling af arvæv og traumer.
De fleste ved, at nye ar skal holdes væk fra solen for at bliv pæne, men vidste du også, at det er en rigtig god ide at få behandlet dine ar hos en akupunktør efter f.eks en operation? Ar skal gerne være fine, tynde linjer, der er svære at få øje på. Er de hævede, røde og ømme, kan det give terapiforhindringer. Især ar på tværs af kroppen som f.eks. ved kejsersnit kan give problemer, og selv små ar kan lave ballade sidenhen.
Det er heldigvis muligt at behandle de toksiske ar med Auriculoterapi/øreakupunktur med farver og frekvenser og evt. kan kombineres med kropsakupunktur. Denne proces søger at afdække de terapiforhindringer, arret har forårsaget, for på den måde at kunne forløse dit traume, hvad enten traumet er fysisk, psykisk eller af medicinsk oprindelse.
Toksiske ar kan altså bl.a. skyldes særligt traumatiske oplevelser, som kroppen reagerer på. Det kan dog ligeledes ske som følge af underliggende begivenheder, som vi ikke forholder os til, hvorfor de kan være ekstra traumatiserende.
Vil du gerne høre mere om behandling af arvæv? Kontakt Godthjælp på telefon 53 500 801 eller ved at sende en mail til klinik@godthjaelp.dk.
Et ar kaldes toksisk, når det skaber blokeringer i kroppen. Blokeringer i kroppen grundet toksiske ar kan give meget varierende problematikker i din krop og dit sind. Det er ikke alle ar, som ender med at blive toksiske, men dem som gør, inddeles i tre grupper; fysiske, psykiske og medicinske.
Fysiske ar er typisk operationsar men kan også være ar, der opstår i forbindelse med et fald, hvor væv inde i kroppen bliver beskadiget, uden at det kan ses uden på kroppen. For eksempel vil et ar efter en operation i munden ikke være synligt udefra.
Psykiske ar er ar, der kommer af traumatiske oplevelser. Det kan være overvældende begivenheder som kræft eller skilsmisser, men kan også være oplevelser og situationer, vi slår hen – situationer, hvor vi tænker: “Det går nok, eller så gør jeg bare ikke sådan det næste sted jeg arbejder eller flyttet til.” Den slags “små” oplevelser kan sætte sig hårdt, da vi devaluerer deres indvirkning og derfor ikke får bearbejdet dem og talt om dem.
Medicinske ar er ar, der typisk vil være at finde i lever og underliv. De vil som regel opstå i forlængelse af en periode med høje doser af medicin, vacciner, vedvarende brug af p-piller og andre former for medicinering eller efter fuld eller lokal bedøvelse i forbindelse med en operation. I sidstnævnte tilfælde kan en traumatisk oplevelse af situationen forværre reaktionen på den anvendte medicin.
Du kan også lave øvelser for at gøre arvæv smidigt efter operation.
Fysiske toksiske ar vil ofte være kendetegnet ved et eller flere af følgende tegn: Det er rødt, hævet, hårdt, ømt, supersensisivt eller følelsesløst. Arret kan også have svært ved at hele, ligesom det kan føles bulet eller strenget ved berøring. Endelig kan det være vokset sammen med det omkringliggende væv, hvilket kan give en følelse af begrænset bevægelighed.
Psykiske toksiske ar kan bevirke, at det tager lang usædvanligt lang tid at komme sig – både ift. fysik og psyke. Stress, depression, usædvanlig træthed, søvnløshed, humørsving, uforklarlige varme i kroppen og pludselige svedture, tristhed samt uro i kroppen kan være symptomer på psykiske toksiske ar.
Medicinske toksiske ar kan give hormonelle udfordringer som menstruationsforstyrrelser og fertilitetsproblemer men kan også påvirke stofskiftet, hvilket bl.a. kan komme til udtryk ved blodtryksforstyrrelser, ledproblemer, inflammationsproblematikker, allergi og søvnforstyrrelser. Endelig kan de give fysiske smerter og psyke ubalance.
Toksiske ar vil oftest kunne reflekteres i øret langs ørets kant. Du kan forsøge at trykke langs denne kant med tommel og pegefinger. Hvis du kan mærke en hårdhed eller smerte, kan du med fordel massere dette område forsigtigt for at løsne det op.
Når først huden er helet, kan du begynde med at oliere og massere. Brug evt. E-vitaminkapsler, prik et lille hul i toppen, smør olien på arret og massér på tværs af arret med fingerspidserne uden at mase. Gør det én til to gange om dagen, indtil arret er pænt. Olien nærer og blødgør huden, og massagen styrker nervernes evne til at vokse sammen igen.
Denne proces kan du med fordel udføre på både nye og gamle ar ved brug af sølvpapir. Det lyder måske skørt, men jeg har en del erfaring med det fra mange patienter. Metoden har særligt en virkning på bulede samt grimt sammenvoksede ar. Det tager 3-6 måneder, før du opnår et pænt resultatet. Gør området omkring arret fugtigt med vand og læg sølvpapir, så det dækker arret plus 2-4 cm yderligere og lad det sidde i ca 30 minutter. Gentag 1-2 gange om dagen – f.eks. om aftenen når du sidder og læser eller ser TV.
Hos Godthjælp er vi dedikerede til at hjælpe vores klienter med at få den bedste behandling til deres arvæv. Vi har erfaring med flere former for arvævsbehandling og kan hjælpe med at vurdere din konkrete situation. Derudover kan vi anbefale den bedste behandlingsmetode til at forskønne den ydre del af dit ar samt forbedre sundhedstilstanden af dine indre ar.
Kontakt os i dag for at høre mere om vores behandlingsmuligheder for arvæv og for at booke en tid til konsultation. Lad os hjælpe dig med at reducere dine smerter og forbedre din funktion og livskvalitet.
Vi skal elske vores ar – det er healende.
Af: Rikke Godthjælp