Høfeber

Af overfølsomhedssygdomme er pollenallergi, også kaldet høfeber, den mest almindelige i Danmark. Høfeber er en sæsonbetinget, allergisk reaktion over for pollen, der generer øjne og luftveje. I starten af foråret – typisk i marts og april – er det pollen fra el og elm, og i april og maj er det ofte birkepollen, der er skyld i høfeberen. I juni og juli er det ofte pollen fra forskellige græsarter, der blomstrer, og fra august måned er det især gråbynke.

Pollen er det samme som blomsterstøv og betyder fint støv. Pollen er små partikler, der dannes i blomstens støvdragere, allerede året før blomsten springer ud. Hvert pollenkorn er så lille, at du ikke kan se det med det blotte øje. Pollenkornene bliver spredt med vinden fra blomster, planter og træer – de letteste pollen kan bevæge sig mange kilometer med vinden – birkepollen helt op til 3000 km. Derfor kan en pollenallergiker ikke vide sig sikker, selvom der tilsyneladende ikke burde være pollen i luften i det pågældende område.

Når man oplever en allergisk reaktion, skyldes det en overreaktion i kroppens immunsystem over for normalt uskadelige stoffer. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener. Immunforsvaret danner antistoffer som reaktion på allergenerne, og det udløser stoffet histamin. Det er udskillelsen af histamin, der forårsager de klassiske symptomer som kraftige nyseture, kløe i næsen samt kløende og rindende øjne. Næsen kan også være så tilstoppet, at det kan være svært at trække vejret. I nogle tilfælde kan pollenallergi give symptomer fra lungerne. Så pollenallergi kan udvikle astmaproblemer. Det er individuelt, hvor megen påvirkning der skal til, før man får allergisymptomer.

De typiske symptomer på allergi er:

Medicinsk behandling af høfeber omfatter antihistaminer, hormonbehandling og vaccinationer. Høfeber bliver ofte behandlet med medicin, der indeholder antihistaminer. Antihistaminer findes både i øjendråber, næsespray og tabletter. Histamin er et af de første stoffer, kroppen frigiver ved en allergireaktion. Det er histaminet, der giver dig kløe, løbende næse og rindende øjne, og som får dig til at nyse. Medicin med antihistaminer forhindrer histaminet i at give de allergiske reaktioner.

Binyrebarkhormonbehandling (behandling med steroider) kan fås både i tabletform, dråber, pulver og indsprøjtning. Ved problemer med tilstoppet næse gives der f.eks. ofte næsespray indeholdende steroid. Effekten af steroider skyldes blandt andet, at steroid nedsætter graden af inflammation i slimhinden. Dermed falder hævelsen, og luften kan igen passere. Min erfaring er, at behandling med steroider som f.eks. lang tids behandling med næsespray kan give flere gener, end de afhjælper.

Vaccinationsbehandling foregår ved, at kroppen langsomt bliver udsat for større og større mængder af det stof, som giver en allergisk reaktion. Det foregår ved, at du får indsprøjtninger lige under huden en eller to gange om ugen gennem de første par måneder. Derefter skal du til behandling med seks til otte ugers mellemrum. På den måde forsøger man i behandlingen stille og roligt at vænne kroppen til det, du er allergisk over for.

Vaccinationer er en langvarig proces på 3-5 år, og de giver ingen garantier for, at man er fri for allergi for altid. Næsten alle får en forbigående hævelse der, hvor indsprøjtningen er givet, men der er også nogle, der oplever en vedvarende kløe. Desuden løser vaccinationer ikke problemet, hvis du er allergisk over for fødevarer, der krydsreagerer med pollen.

Læs også om øreakupunktur og hvad det kan hjælpe dig med.