PTSD er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter en alvorlig traumatisk oplevelse. De centrale symptomer er genoplevelser som flashbacks eller mareridt, undgåelse af det, der minder om traumet, og et vedvarende alarmberedskab. PTSD kan påvirke søvn, hukommelse, koncentration, relationer og kroppen, men der findes behandling, som kan hjælpe.
Efter en voldsom oplevelse er det normalt at reagere. For de fleste bliver reaktionerne gradvist mindre. Hos nogle bliver kroppen og psyken imidlertid ved med at reagere, som om faren stadig er til stede, selv om hændelsen er overstået.
Det er her, PTSD kan opstå.
PTSD ses blandt andet efter alvorlige ulykker, vold, seksuelle overgreb, krig, katastrofer og andre oplevelser, hvor personen har været udsat for eller konfronteret med ekstrem fare. Ikke alle, der oplever et traume, udvikler PTSD.
Behandler og indehaver af Godthjælp Institute.
PTSD opstår efter et traume og er kendetegnet ved tre centrale typer reaktioner:
Dertil kan komme problemer med koncentration og hukommelse, følelsesmæssig afstand, kropslig uro, angst og depression. Symptomerne kan variere meget fra person til person.
PTSD står for Post-Traumatic Stress Disorder.
På dansk bruges blandt andet betegnelserne posttraumatisk belastningsreaktion og posttraumatisk stresslidelse/-forstyrrelse.
I det danske sundhedsvæsen anvendes fortsat ICD-10, hvor PTSD har diagnosekoden F43.1. I almen praksis bruges også ICPC-koden P82 for posttraumatisk belastningsreaktion. WHO’s nyere ICD-11 har ændret og præciseret kriterierne og indført kompleks PTSD som en selvstændig diagnose. Danmark er fortsat i gang med at implementere ICD-11 i sundhedsvæsenet.
PTSD er mere end at tænke meget på en ubehagelig oplevelse. Symptomerne kan påvirke både tanker, følelser, krop og adfærd.
Et af de mest karakteristiske symptomer er, at traumet bliver ved med at trænge sig på.
Det kan være som ufrivillige minder, billeder eller flashbacks. Under et kraftigt flashback kan reaktionen føles så virkelig, at kroppen reagerer, som om hændelsen foregår igen.
Sådan kan det føles i hverdagen: En bil bremser hårdt på vejen, og pludselig bliver en person, der tidligere har været i en alvorlig trafikulykke, ramt af samme panik, hjertebanken og kropslige alarm, som da ulykken skete.
Traumet kan også vende tilbage i drømme. Nogle oplever meget konkrete mareridt om hændelsen, mens andre har urolige drømme uden at kunne huske dem tydeligt.
Samtidig kan selve alarmberedskabet gøre det svært at falde i søvn eller sove igennem.
I hverdagen: Personen bliver måske liggende vågen, fordi kroppen ikke føles sikker nok til at give slip, selv om vedkommende rationelt ved, at der ikke er nogen fare.
Det er naturligt at ønske afstand til noget, der er smertefuldt. Ved PTSD kan undgåelsen imidlertid blive så omfattende, at den begynder at begrænse livet.
Man kan undgå:
I hverdagen: En person, der er blevet overfaldet i offentlig transport, begynder måske først at undgå en bestemt station og senere busser, tog og til sidst større dele af byen.
Ved PTSD kan nervesystemet blive ved med at holde øje efter fare.
Det kaldes ofte hypervigilans.
Personen kan reagere kraftigt på høje lyde, pludselige bevægelser eller mennesker, der kommer for tæt på. Nogle har behov for altid at vide, hvor udgangen er, eller hvem der befinder sig omkring dem.
I hverdagen: På en café vælger personen automatisk en plads med ryggen mod væggen og udsyn til døren og har svært ved at følge en samtale, fordi opmærksomheden samtidig registrerer alt i lokalet.
PTSD kan gøre det svært at holde koncentrationen, huske aftaler eller overskue flere opgaver samtidig.
Det kan føles som om, man er blevet mindre skarp, selv om problemet i høj grad kan hænge sammen med vedvarende stress, dårlig søvn og den mentale energi, der bruges på at være på vagt.
I hverdagen: Man læser den samme side flere gange uden at huske indholdet eller går ind i et rum og glemmer, hvorfor man gik derind.
Når kroppen allerede befinder sig i et højt alarmberedskab, kan tærsklen for frustration blive lavere.
Nogle bliver lettere vrede eller reagerer kraftigere, end de gjorde før traumet.
Det forklarer en reaktion, men gør ikke truende eller voldelig adfærd acceptabel.
Nogle oplever næsten det modsatte af kraftige følelser: at følelserne bliver dæmpede.
Det kan være svært at mærke glæde, kærlighed eller nærhed på samme måde som tidligere. Personen kan trække sig fra familie og venner eller føle sig fremmed over for sit gamle liv.
PTSD kan også mærkes fysisk.
Det kan blandt andet være:
De kropslige reaktioner hænger blandt andet sammen med det vedvarende alarmberedskab.
Nogle mennesker med PTSD oplever dissociation.
Det kan føles som at være fjern fra sig selv, omgivelserne eller det, der sker. Verden kan virke uvirkelig, eller personen kan opleve at betragte sig selv udefra.
Dissociation findes ikke hos alle med PTSD, men en dissociativ undertype af PTSD er beskrevet i DSM-5 og er især forbundet med depersonalisation og derealisation.
En enkel måde at forstå PTSD på er, at hjernens systemer for fare, hukommelse og regulering ikke arbejder helt på samme måde som før.
Det er dog vigtigt ikke at gøre forklaringen for simpel. PTSD kan ikke ses på én bestemt hjernescanning, og mennesker med PTSD har ikke alle præcis de samme forandringer.
Forskning med hjernescanninger har på gruppeniveau blandt andet fundet forskelle i aktivitet og struktur i netværk omkring amygdala, hippocampus og den præfrontale cortex.
Amygdala er involveret i blandt andet registrering og læring af fare.
Ved PTSD finder forskning ofte øget reaktivitet i de kredsløb, hvor amygdala indgår. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor relativt små signaler kan udløse meget kraftige alarmreaktioner.
Det betyder ikke, at amygdala bare er “gået i stykker”. Den reagerer i et system, der er blevet stærkt påvirket af en alvorlig erfaring.
Hippocampus er blandt andet vigtig for hukommelse og for at placere information i den rette sammenhæng.
Hos mennesker med PTSD har studier på gruppeniveau fundet forskelle i hippocampus’ volumen og aktivitet.
Det kan være relevant for forståelsen af, hvorfor et traumeminde nogle gange kan opleves mindre som “noget der skete dengang” og mere som noget, kroppen reagerer på her og nu.
Den præfrontale cortex er involveret i blandt andet planlægning, opmærksomhed og regulering af følelsesmæssige reaktioner.
Forskningen peger på ændret samspil mellem præfrontale områder og de systemer, der registrerer trusler.
Det er én mulig forklaring på, hvorfor kroppen nogle gange reagerer, før den bevidste tanke når at sige: “Jeg er faktisk i sikkerhed.”
“PTSD-anfald” er ikke en officiel diagnose eller et præcist klinisk begreb. Udtrykket bruges ofte i daglig tale om en pludselig og kraftig traumereaktion.
Det kan eksempelvis være et flashback, en intens angstreaktion eller et øjeblik, hvor kroppen går meget kraftigt i alarmberedskab.
Personen kan eksempelvis:
En udløser kaldes ofte en trigger.
Det kan være noget tydeligt, som et sted forbundet med traumet, men også noget langt mere subtilt:
Nogle gange ved personen ikke umiddelbart, hvad der udløste reaktionen.
Hvis du selv oplever den, kan det hjælpe at orientere dig mod nutiden: se dig omkring, mærk gulvet under fødderne og læg mærke til konkrete ting i rummet.
Hvis du hjælper en anden, så tal roligt, undgå pludselig berøring uden samtykke og hjælp personen med at orientere sig mod, hvor vedkommende er nu.
Hvis sådanne episoder forekommer ofte eller bliver alvorlige, bør de indgå i vurderingen hos en relevant fagperson.
PTSD kræver en traumatisk belastning, men langt fra alle mennesker, der udsættes for traumer, udvikler lidelsen.
Traumer, der kan være forbundet med PTSD, omfatter blandt andet:
Man kan også udvikle PTSD efter at have været vidne til alvorlige traumatiske hændelser.
Risikoen afhænger ikke kun af selve hændelsen.
Tidligere traumer, tidligere psykisk sygdom, graden og varigheden af traumebelastningen, social støtte og belastninger efter hændelsen kan alle have betydning. Alvorligere og gentagen traumeeksponering er generelt forbundet med større risiko.
PTSD er derfor ikke et mål for, om et menneske er “stærkt nok”. To mennesker kan opleve lignende hændelser og reagere meget forskelligt.
Begreberne bruges ofte i flæng, men betyder ikke det samme.
| Tilstand | Typisk udgangspunkt | Karakteristiske tegn |
|---|---|---|
| Akut belastningsreaktion | En meget alvorlig eller overvældende hændelse | Akutte reaktioner tæt på hændelsen, som kan aftage igen |
| PTSD | Alvorligt traume | Genoplevelse, undgåelse og vedvarende alarmberedskab |
| Kompleks PTSD | Ofte langvarige eller gentagne traumatiske belastninger | PTSD-symptomer plus problemer med følelsesregulering, selvbillede og relationer |
| Langvarig stress | Vedvarende ubalance mellem belastninger og ressourcer | Uro, søvnproblemer, udmattelse, koncentrationsbesvær og fysiske stressreaktioner, men ikke nødvendigvis traumegenoplevelse |
Stress er i sig selv en reaktion på belastning og ikke det samme som PTSD. Lægehåndbogen fremhæver netop, at PTSD skal adskilles fra andre belastningsreaktioner, fordi lidelsen er knyttet til en særlig alvorlig traumatisk hændelse og et mere specifikt symptombillede.
Sorg er ikke i sig selv det samme som PTSD.
Hvis et dødsfald er sket under traumatiske omstændigheder, kan tabet imidlertid både være forbundet med sorg og traumereaktioner. Sundhed.dk beskriver, at PTSD i nogle tilfælde kan være relevant, når tabet har været traumatisk.
WHO’s ICD-11 indeholder samtidig forlænget sorglidelse som en selvstændig diagnose adskilt fra PTSD.
Det er derfor vigtigt at se på det konkrete symptombillede frem for at antage, at alvorlig sorg automatisk er PTSD.
PTSD findes på et spektrum.
Nogle har symptomer, men kan fortsat passe arbejde, relationer og mange daglige funktioner. Andre har så omfattende problemer, at søvn, arbejdsevne, socialt liv og almindelige gøremål påvirkes markant.
Ordene let, moderat og svær PTSD bruges nogle gange beskrivende, men man bør ikke forsøge at placere sig selv i en bestemt kategori ud fra en enkelt symptomliste.
Det relevante er blandt andet:
Har du brug for akut hjælp?
Hvis du er i akut fare eller har konkrete planer om at skade dig selv eller andre, skal du ringe 112. Ved akut psykisk krise kan du også kontakte den psykiatriske akutmodtagelse eller den regionale akuttelefon.
Kompleks PTSD – C-PTSD eller K-PTSD – indeholder de almindelige PTSD-symptomer og derudover vedvarende problemer inden for tre områder:
Tilstanden forbindes ofte med længerevarende eller gentagne traumatiske belastninger.
Kompleks PTSD er en selvstændig diagnose i WHO’s ICD-11 med kode 6B41. ICD-11 er dog fortsat under implementering i det danske sundhedsvæsen.
Læs den fulde guide til kompleks PTSD, symptomer og behandling.
PTSD diagnosticeres ikke ud fra én enkelt test.
En udredning bygger på en klinisk vurdering af traumet, symptomerne, deres varighed og hvordan de påvirker personens liv.
Der findes desuden spørgeskemaer og strukturerede interviews, som kan indgå i vurderingen.
I Danmark anvendes fortsat ICD-10 som det gældende diagnosesystem, mens ICD-11 er på vej. De nuværende danske ICD-10-kriterier lægger blandt andet vægt på relevant traumebelastning, genoplevelse, undgåelsesadfærd og vedvarende alarmberedskab.
Hvis du vil vide præcis, hvordan samtaler, test, henvisning og ventetid fungerer, kan du læse vores guide til PTSD-udredning.
Der findes flere behandlingsmuligheder.
Blandt de bedst undersøgte psykoterapeutiske metoder er traumefokuseret kognitiv terapi, eksponeringsbaserede behandlinger som Prolonged Exposure og EMDR. Medicinsk behandling med blandt andet visse antidepressiva kan også være relevant i nogle tilfælde.
Den konkrete behandling afhænger blandt andet af symptomer, øvrige psykiske eller fysiske problemer, tidligere behandling og personens egne ønsker.
Nogle forløb indeholder også psykoedukation, fysioterapi, kropsorienterede metoder eller andre støttende tiltag.
Læs vores samlede guide til PTSD-behandling og de forskellige behandlingsformer.
PTSD mærkes ofte tydeligt i kroppen gennem blandt andet uro, spændinger, søvnproblemer og vedvarende alarmberedskab.
Hos Godthjælp Instituttet arbejder vi med akupunktur og auriculoterapi ved PTSD som et komplementært behandlingsspor.
Det er ikke en erstatning for relevant psykologisk, psykiatrisk eller lægelig behandling. For nogle kan det derimod give mening at arbejde med de kropslige reaktioner som en del af et bredere forløb.
Godthjælp/GMI Institute har desuden medvirket i et publiceret observationsstudie af auriculoterapi kombineret med chromoterapi hos personer med PTSD. Studiet skal ses som tidlig forskning og kan ikke i sig selv dokumentere effekt for alle mennesker med PTSD.
Læs mere om Godthjælps PTSD-studie.
PTSD behøver ikke være permanent.
Mange oplever bedring over tid, og relevante behandlinger kan reducere symptomer betydeligt.
Forløbet varierer dog meget. Nogle får det gradvist bedre i månederne efter traumet, mens andre udvikler langvarige symptomer eller oplever perioder med bedring og senere opblussen.
Lægehåndbogen beskriver, at bedring over tid ses i de fleste tilfælde, men at symptomer hos en del kan blive langvarige.
“At blive rask” behøver heller ikke betyde, at man aldrig igen tænker på traumet. For mange handler bedring om, at mindet ikke længere udløser samme alarmreaktion, og at søvn, relationer, arbejde og hverdagsliv igen kan fungere.
Forekomsten varierer meget afhængigt af, hvilken befolkningsgruppe man undersøger og hvilken type traumebelastning der er tale om.
Den danske Lægehåndbog anslår, at omkring 1 % af befolkningen på et givent tidspunkt har PTSD, mens forekomsten er væsentligt højere i grupper, der har været udsat for bestemte alvorlige traumer.
PTSD forbindes ofte med soldater og veteraner, men lidelsen forekommer også efter blandt andet overgreb, vold, ulykker, katastrofer, krig og flugt.
Børn kan også udvikle PTSD, men symptomerne kan se anderledes ud end hos voksne.
Ud over mareridt, undgåelse og alarmberedskab kan man blandt andet se:
Hos helt små børn kan man i nogle tilfælde se regression, hvor barnet vender tilbage til adfærd, det tidligere var vokset fra.
Hvis et barn efter et alvorligt traume ændrer adfærd markant eller har vedvarende symptomer, bør barnet vurderes af relevante fagpersoner.
Det er almindeligt, at PTSD ikke står alene.
Komorbiditet betyder, at flere tilstande forekommer samtidig.
Ved PTSD ses blandt andet:
Langvarig belastning, isolation, dårlig søvn og tab af funktion kan hænge sammen med depression. Depression og PTSD kan forekomme samtidig.
PTSD indeholder i sig selv stærke angst- og alarmreaktioner, men nogle har samtidig andre angstlidelser.
Nogle begynder at bruge alkohol eller andre rusmidler for at dæmpe uro, mareridt eller traumeminder.
Det kan opleves som kortvarig lindring, men kan skabe en yderligere problemstilling og gøre behandlingen mere kompleks.
Vedvarende søvnunderskud, spænding og alarmberedskab kan påvirke kroppen betydeligt. Derfor er det relevant at se både på psykiske og fysiske symptomer frem for automatisk at forklare alt ud fra én diagnose.
Depression, angst og rusmiddelproblemer er blandt de hyppigt beskrevne samtidige problemstillinger ved PTSD.
Du kan ikke afgøre sikkert ud fra en artikel, om du har PTSD.
Men der er grund til at undersøge det nærmere, hvis du efter en alvorlig traumatisk oplevelse bliver ved med at:
Du kan starte med vores PTSD-test og guide til screening. En screening kan ikke stille diagnosen, men kan hjælpe med at vurdere, om en egentlig faglig udredning er relevant.
Læs derefter eventuelt om hvordan en PTSD-udredning foregår.
PTSD påvirker ofte mere end den person, der har symptomerne.
Som partner eller pårørende kan du opleve afstand, ændret humør, søvnproblemer, bekymring og en hverdag, der i stigende grad kommer til at handle om at undgå triggere.
Det er vigtigt at støtte uden at tage rollen som behandler – og samtidig tage dine egne behov alvorligt.
Læs vores guide: Når din partner har PTSD – sådan støtter du uden at miste dig selv.
Hos Godthjælp Instituttet i København arbejder vi med PTSD og traumereaktioner ud fra en integrativ tilgang.
Vores rolle er ikke at stille PTSD-diagnosen. Udredning og relevant psykologisk, psykiatrisk eller lægelig behandling bør foregå hos fagpersoner med de nødvendige kompetencer.
Vi arbejder i stedet med et komplementært behandlingsspor gennem blandt andet akupunktur og auriculoterapi, hvor der kan være fokus på de kropslige reaktioner, uro, spændinger og søvnproblemer, som den enkelte oplever.
Jeanette Mejlvang, som arbejder med PTSD-området hos Godthjælp, har en professionsbachelor i sygepleje og pædagogik og er uddannet auriculoterapeut. Hun er desuden medforfatter på Godthjælp/GMI Institutes publicerede observationsstudie om PTSD, auriculoterapi og chromoterapi og er engageret i Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.
Læs mere om akupunktur og auriculoterapi ved PTSD.
Forskning peger på ændret aktivitet og samspil mellem flere hjernenetværk, blandt andet områder omkring amygdala, hippocampus og den præfrontale cortex. De spiller roller i registrering af fare, hukommelse og regulering af følelsesmæssige reaktioner. Forskellene ses på gruppeniveau og kan ikke bruges som en simpel hjernescanningstest for PTSD.
“PTSD-anfald” er ikke en officiel diagnosebetegnelse. Udtrykket bruges ofte om en pludselig kraftig traumereaktion, eksempelvis et flashback, intens angst, hjertebanken, rysten, flugttrang, dissociation eller et voldsomt alarmberedskab.
Typiske tegn er genoplevelse af et alvorligt traume, undgåelse af det, der minder om hændelsen, og et vedvarende alarmberedskab. Hvis symptomerne varer ved og påvirker din hverdag, bør du søge en faglig vurdering. En selvtest kan bruges som screening, men kan ikke stille diagnosen.
Belastningsreaktion er en bredere betegnelse for psykiske reaktioner på belastninger. PTSD er en mere specifik lidelse, som udvikles efter en alvorlig traumatisk hændelse og er kendetegnet ved blandt andet genoplevelse, undgåelse og vedvarende alarmberedskab.
Langvarig stress kan opstå ved længere tids ubalance mellem belastninger og ressourcer og kan medføre eksempelvis søvnproblemer, uro og koncentrationsbesvær. PTSD er specifikt forbundet med et traume og omfatter karakteristiske symptomer som traumegenoplevelse og undgåelse.
Almindelig sorg er ikke PTSD. Hvis et dødsfald har været traumatisk, kan der dog udvikles PTSD-relaterede symptomer. Der findes desuden en selvstændig diagnose for forlænget sorglidelse, som adskiller sig fra PTSD.
Ikke nødvendigvis. Mange oplever betydelig bedring, og PTSD kan behandles. Hos nogle bliver symptomerne dog langvarige eller vender tilbage i perioder. Forløbet varierer fra person til person.
PTSD står for Post-Traumatic Stress Disorder. På dansk bruges blandt andet betegnelserne posttraumatisk belastningsreaktion og posttraumatisk stresslidelse.
Ja, det er muligt ikke umiddelbart at forbinde sine symptomer med et tidligere traume. Nogle søger først hjælp på grund af søvnproblemer, angst, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller kropslig uro. En faglig udredning kan hjælpe med at afklare, om PTSD eller noget andet bedst forklarer symptomerne.
Artiklen bygger blandt andet på:
Vi vil gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, ønsker du mere information om vores services, eller har du brug for hjælp?
Klinikken i hjertet af smukke København, overfor Det gamle Radiohus’ koncertsal, nu Konservatoriets koncertsal.
Fra vores indgang kan vi se Forum Metrostation.
Hod dig opdateret med vores nyhedsbrev.