NYT HOS GODTHJÆLP - NADA Café HVER ONSDAG KL. 19:00
Godthjælp Institute deltog i et observationsstudie med 31 personer med PTSD, hvor auriculoterapi kombineret med chromoterapi blev undersøgt i relation til en konkret traumatisk erindring. Deltagernes gennemsnitlige subjektive belastning faldt markant umiddelbart efter én session og var fortsat lav ved opfølgning efter mindst én måned. Studiet er lovende, men kan ikke alene dokumentere behandlingseffekt.
Studiet blev udført af et internationalt team med blandt andre Dr. Stéphane Maugendre, Rikke Godthjælp og Jeanette Kristensen Mejlvang og blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift HEGEL.
Den oprindelige artikel har titlen Auriculotherapy and Post-Traumatic Stress Disorder: An Observational Trial Using Chromotherapy og er publiceret i HEGEL 2023/4 på side 289–294 med DOI 10.3917/heg.134.0289. HEGEL beskriver sig selv som et peer-reviewed videnskabeligt tidsskrift med fokus på integrativ sundhed.
På denne side gennemgår vi studiet på dansk: hvorfor det blev udført, hvordan behandlingen foregik, hvad forskerne målte, hvilke resultater de fandt – og ikke mindst hvilke begrænsninger man skal kende, før man fortolker resultaterne.
Behandler og indehaver af Godthjælp Institute.
Studiet undersøgte, hvad der skete med deltagernes oplevede belastning knyttet til en bestemt traumatisk erindring efter én session med auriculoterapi kombineret med chromoterapi.
I alt blev data fra 31 personer med PTSD analyseret. Behandlingen bestod af stimulation af udvalgte punkter på øret med en bestemt blå lysfarve, Kodak F98. Punkterne blev udvalgt ved hjælp af den metode, forskerne betegner VAS – Vascular Autonomic Signal.
Det centrale resultat var:
Forskerne rapporterede desuden, at den traumatiske erindring i cirka 80 % af tilfældene blev beskrevet som mentalt svært tilgængelig og følelsesmæssigt neutral.
Det er vigtigt: Det betyder ikke, at 80 % blev helbredt for PTSD. Studiet undersøgte deltagernes respons på en bestemt traumatisk erindring og anvendte subjektive måleskalaer. Det målte ikke remission af hele PTSD-diagnosen.
PTSD kan blandt andet være karakteriseret ved, at traumatiske erindringer bliver ved med at udløse stærke følelsesmæssige og kropslige reaktioner.
Forskergruppen ønskede derfor at undersøge, om auriculoterapi kombineret med chromoterapi kunne påvirke den oplevede belastning forbundet med en konkret tilbagevendende traumatisk erindring.
Tilgangen byggede videre på tidligere arbejde inden for aurikulær chromoterapi og på materiale præsenteret ved et internationalt symposium om auriculoterapi i Lyon i 2021. Forskerne valgte en specifik blå farve, Kodak F98, som blev anvendt til lysstimulation af punkter på øret.
Studiets fokus var dermed relativt snævert. Det undersøgte ikke “auriculoterapi mod alle PTSD-symptomer”, men en bestemt behandling og dens sammenhæng med deltagernes reaktion på en udvalgt traumatisk erindring.
Studiet blev gennemført som et multicenter-observationsstudie med fem erfarne behandlere – fire i Danmark og én i Frankrig.
Forfatterne var:
Dr. Stéphane Maugendre er læge og auriculoterapeut. Han arbejder som praktiserende læge i Normandiet og med auriculoterapi ved Rothschild Foundations smertecenter i Paris. Han er samtidig central partner i GMI Institute og underviser i auriculoterapi og auriculomedicin.
Rikke Godthjælp er stifter af Godthjælp/GMI Institute og arbejder som behandler, underviser og skoleleder. Hun er blandt andet uddannet inden for klassisk akupunktur, auriculoterapi, auriculomedicin, chromoterapi og posturologi.
Jeanette Mejlvang er uddannet auriculoterapeut og har professionsbacheloruddannelser i både sygepleje og pædagogik. Hun har tidligere arbejdet som sygeplejerske i Region Midtjylland og underviser gennem GMI Institute.
Jeanette arbejder desuden med PTSD-området hos Godthjælp og er engageret i Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.
Forskerne kunne analysere data fra 31 personer med PTSD. Den danske rekruttering foregik blandt andet gennem Bella Vista Krisecenter og Randers Krisecenter. Alle deltagere gav samtykke til at deltage.
Traumernes varighed varierede:
De følelsesmæssige reaktioner, som deltagerne hyppigst knyttede til deres traumatiske erindring, var:
Studiet angiver desuden, at seks personer i den danske del ikke kunne svare ved opfølgningen på grund af deres følelsesmæssige sårbarhed.
Der blev tilbudt én behandlingssession med aurikulær chromoterapi.
Før behandlingen lå deltageren med lukkede øjne i to til tre minutter og blev bedt om at fremkalde en konkret traumatisk erindring, som gav en betydelig følelsesmæssig reaktion.
Forskerne ønskede som udgangspunkt en SUDS-score over 7, altså en erindring forbundet med høj subjektiv belastning.
Behandleren identificerede herefter relevante punkter på højre eller venstre øre ved hjælp af VAS-metoden. Der blev behandlet maksimalt fem punkter fordelt på begge ører.
Stimulationen bestod udelukkende af lys i farven Kodak F98, en violet-blå nuance, via et Premio 40-apparat.
Efter behandlingen blev deltageren igen bedt om at vurdere belastningen forbundet med den samme traumatiske erindring.
Deltagerne blev efterfølgende kontaktet mindst én måned senere til en ny vurdering.
VAS står i studiet for Vascular Autonomic Signal. Det er en pulsrespons, som anvendes inden for visse former for auriculoterapi til at lokalisere punkter, som behandleren vurderer relevante.
VAS var en central del af den behandlingsmetode, der blev anvendt i dette studie.
Det er vigtigt at skelne mellem studiets metode og en etableret biologisk mekanisme. Studiets forfattere fremsætter neurofysiologiske hypoteser om blandt andet det autonome nervesystem, men observationsstudiet kan ikke i sig selv dokumentere, hvordan en eventuel effekt opstår.
Studiet anvendte primært to subjektive måleredskaber: SUDS og VOC.
SUDS er en skala fra 0 til 10, hvor personen selv vurderer, hvor stærk belastning eller følelsesmæssigt ubehag der opleves i det aktuelle øjeblik.
En høj score betyder stor subjektiv belastning.
SUDS blev målt:
VOC blev anvendt ved opfølgningen.
Deltagerne skulle på en skala fra 1 til 7 vurdere, i hvilken grad en positiv vurdering af den traumatiske erindring føltes sand.
I studiets konkrete formulering blev deltagerne blandt andet spurgt, om den traumatiske erindring oplevedes som utilgængelig i hukommelsen og følelsesmæssigt neutral.
Begge mål bygger altså på personens egen oplevelse. De giver værdifulde oplysninger om subjektiv belastning, men er ikke det samme som en fuld diagnostisk måling af PTSD.
Der blev registreret en stor ændring i den gennemsnitlige SUDS-score.
| Måletidspunkt | Gennemsnitlig SUDS | Median |
|---|---|---|
| Før behandlingen | 8,74 / 10 | 9 / 10 |
| Umiddelbart efter | 1,58 / 10 | 1 / 10 |
| Mindst én måned efter | 1,22 / 10 | 1 / 10 |
Den gennemsnitlige reduktion i SUDS blev angivet til 7,34 point.
Ved opfølgningen var den gennemsnitlige VOC-score 6,19 ud af 7.
Forskerne fandt en statistisk signifikant forskel mellem SUDS før behandlingen og ved opfølgningen efter én måned. Det rapporterede resultat var p<0,001.
Studiets abstract rapporterer, at den traumatiske erindring i cirka 80 % af tilfældene efter behandlingen blev oplevet som mentalt utilgængelig og følelsesmæssigt neutral.
Det tal kræver en vigtig præcisering:
Det er ikke det samme som, at 80 % af deltagerne blev helbredt for PTSD.
Resultatet vedrører deltagernes oplevelse af den udvalgte traumatiske erindring. PTSD er en bredere lidelse, som blandt andet kan omfatte flere traumeminder, undgåelsesadfærd, hypervigilans, søvnproblemer og betydelig påvirkning af hverdagen.
Et interessant resultat er, at to deltagere allerede under de indledende minutter med mental fremkaldelse af traumemindet oplevede, at erindringen ændrede karakter.
De modtog derfor ikke selve farvebehandlingen, og forskerne oplyser, at ændringen fortsat var til stede efter en måned.
Det er en vigtig detalje, fordi den viser, hvorfor resultaterne ikke uden videre kan tilskrives selve chromoterapien. Mental eksponering, forventninger, kontekst og andre faktorer kan potentielt have spillet en rolle.
Studiet viser først og fremmest en observation, der er interessant nok til at undersøge videre.
Hos den undersøgte gruppe faldt den subjektive belastning knyttet til den valgte traumatiske erindring markant fra før sessionen til umiddelbart efter sessionen og var fortsat lav ved opfølgning.
Det er et signal, der gør yderligere forskning relevant.
Men et observationsstudie kan ikke afgøre sikkert, hvorfor ændringen skete.
Vi kan derfor ikke ud fra studiet konkludere:
Det ville kræve et andet studiedesign.
Transparens omkring begrænsningerne er afgørende, hvis studiet skal forstås korrekt.
Der var ingen randomiseret kontrolgruppe, som kunne sammenlignes med den behandlede gruppe.
Derfor ved vi ikke, hvor stor en del af ændringen der skyldtes selve interventionen, og hvor meget der kan skyldes andre faktorer.
Der blev analyseret data fra 31 personer.
Det kan være tilstrækkeligt til at identificere et interessant signal, men det er for lille et materiale til at drage brede konklusioner om mennesker med PTSD generelt.
SUDS og VOC bygger på deltagernes egne vurderinger.
Det er relevant, fordi psykisk belastning netop er en subjektiv oplevelse, men målingerne kan samtidig påvirkes af forventninger, behandlingssituationen og andre faktorer.
Studiet målte primært belastningen knyttet til en specifik traumatisk erindring.
Det betyder, at resultaterne ikke kan oversættes direkte til, om personen efter behandlingen fortsat opfyldte diagnostiske kriterier for PTSD.
Både behandler og deltager vidste, hvilken behandling der blev givet.
Dermed kan forventnings- og konteksteffekter ikke udelukkes.
To deltagere oplevede en markant ændring alene under den indledende mentale fremkaldelse af traumemindet og fik derfor ikke lysbehandlingen.
Det understreger, at andre mekanismer end selve auriculoterapien kan have bidraget til nogle af de observerede ændringer.
Deltagerne blev fulgt op efter mindst én måned.
Det fortæller noget om, hvorvidt ændringen stadig kunne registreres efter den umiddelbare session, men ikke om effekten efter eksempelvis seks eller tolv måneder.
Forskerne konkluderer selv, at der er behov for yderligere studier for at bekræfte resultaterne.
Et naturligt næste skridt ville være et større kontrolleret studie, hvor man eksempelvis sammenligner:
Sådanne studier vil gøre det muligt at komme tættere på spørgsmålet om årsag og effekt.
For Godthjælp er studiet ikke et argument for, at auriculoterapi skal erstatte etableret PTSD-behandling.
Det er derimod en del af vores arbejde med at undersøge, hvordan komplementære og kropsligt orienterede metoder kan indgå i arbejdet med traumereaktioner.
Hos Godthjælp arbejder vi med akupunktur og auriculoterapi ved PTSD som et supplerende behandlingsspor.
PTSD er en kompleks psykisk lidelse, og relevant udredning og behandling hos læge, psykolog eller psykiater bør inddrages, når det er nødvendigt. Vores tilgang er ikke at stille disse muligheder op som modsætninger.
Godthjælp arbejder integrativt og med fokus på hele mennesket – herunder de kropslige reaktioner, uro, spændinger og søvnproblemer, som kan følge med traumebelastning.
En vigtig del af Godthjælp/GMI Institutes arbejde er ønsket om ikke alene at anvende behandlingsmetoder, men også at undersøge og dokumentere dem.
Det aktuelle studie er et tidligt skridt i den retning.
Resultaterne giver anledning til flere spørgsmål, end de giver endelige svar. Netop derfor er videre forskning vigtig.
Det er vigtigt at holde begreberne adskilt.
Auriculoterapi arbejder med stimulation af områder på øret.
Chromoterapi betyder i dette studie, at udvalgte punkter på øret blev stimuleret med lys i en bestemt farve.
Klassisk kropsakupunktur er en anden behandlingsform.
Studiet undersøgte specifikt auriculoterapi kombineret med aurikulær chromoterapi. Resultaterne bør derfor ikke bruges som dokumentation for, at almindelig kropsakupunktur har samme effekt ved PTSD.
Det er en vigtig skelnen, når studiet omtales på Godthjælps øvrige sider.
Forskerne analyserede data fra 31 personer med PTSD. Studiet blev gennemført som et multicenter-observationsstudie med behandlere i Danmark og Frankrig.
Studiet undersøgte én session med auriculoterapi kombineret med chromoterapi. Udvalgte punkter på øret blev stimuleret med den violet-blå lysfarve Kodak F98, og VAS-metoden blev brugt til at identificere behandlingspunkter.
Den gennemsnitlige SUDS-score faldt fra 8,74 før behandlingen til 1,58 umiddelbart efter og 1,22 ved opfølgningen mindst én måned senere. Forskerne rapporterede også en gennemsnitlig VOC-score på 6,19 ud af 7.
Nej. Studiet var et lille observationsstudie uden kontrolgruppe og undersøgte primært belastningen knyttet til en konkret traumatisk erindring. Resultaterne er interessante, men kan ikke dokumentere, at auriculoterapi helbreder PTSD eller fastslå årsag og effekt.
Det kan studiet ikke afgøre. Forskerne målte ikke, om deltagerne efter sessionen fortsat opfyldte alle diagnostiske kriterier for PTSD. Resultatet handler derfor om ændringer i de anvendte SUDS- og VOC-mål – ikke om dokumenteret helbredelse.
Forskerne rapporterede, at den valgte traumatiske erindring i cirka 80 % af tilfældene blev beskrevet som mentalt utilgængelig og følelsesmæssigt neutral. Det skal ikke fortolkes som, at 80 % ikke længere havde PTSD.
Studiet er publiceret i HEGEL, som beskriver sig selv som et indekseret, peer-reviewed videnskabeligt tidsskrift inden for integrativ sundhed. Artiklen findes i HEGEL 2023/4 på side 289–294.
Godthjælp arbejder med auriculoterapi og andre komplementære metoder ved PTSD og traumereaktioner. Et konkret behandlingsforløb tilrettelægges individuelt og bør ikke forstås som en garanti for at kunne reproducere studiets resultater.
Læs mere om Godthjælps tilgang til PTSD-behandling.
Studiets titel:
Auriculotherapy and Post-Traumatic Stress Disorder: An Observational Trial Using Chromotherapy
Forfattere:
Stéphane Maugendre, Rikke Godthjaelp, Dina Andersen Alminde, Jasper Andersen Drejer Elbaek og Jeannette Kristensen Mejlvang.
Publiceret i:
HEGEL, 2023/4, s. 289–294.
DOI:
10.3917/heg.134.0289
Læs den originale publikation hos Cairn.
Se GMI Institutes side med studiet og den fulde metodebeskrivelse.
Studieforfattere fra Godthjælp/GMI Institute: Rikke Godthjælp, Dr. Stéphane Maugendre og Jeanette Kristensen Mejlvang med flere.
Senest opdateret: september 2026.
Vi vil gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, ønsker du mere information om vores services, eller har du brug for hjælp?
Klinikken i hjertet af smukke København, overfor Det gamle Radiohus’ koncertsal, nu Konservatoriets koncertsal.
Fra vores indgang kan vi se Forum Metrostation.
Hod dig opdateret med vores nyhedsbrev.