NYT HOS GODTHJÆLP - NADA Café HVER ONSDAG KL. 19:00
Hvis din partner har PTSD, hjælper du bedst ved at skabe tryghed og forudsigelighed, lytte uden at presse, støtte relevant behandling og samtidig passe på dine egne grænser. Du kan være en vigtig støtte, men du skal ikke være behandler. PTSD kan påvirke hele familien, og som pårørende kan du selv få brug for hjælp.
Når et menneske får PTSD, påvirker det ofte også de mennesker, der står tættest på.
Den person, du kender, kan begynde at trække sig, reagere kraftigt på små situationer, sove dårligt, undgå bestemte steder eller virke konstant på vagt. Nærhed kan pludselig føles vanskelig, og almindelige konflikter kan få en intensitet, som ingen af jer forstår.
Det kan være hårdt at stå ved siden af. Du kan både elske din partner, være bekymret, blive frustreret og samtidig føle skyld over selv at have det svært.
Denne guide er til dig, der er kæreste, ægtefælle, familiemedlem eller anden nær pårørende til et menneske med PTSD eller kompleks PTSD.
Behandler og indehaver af Godthjælp Institute.
En af de vigtigste pointer er, at balancen ikke består i enten at beskytte din partner mod alt eller presse vedkommende gennem det svære. Som pårørende skal du støtte – ikke overtage.
PTSD påvirker de systemer, vi bruger til at registrere fare. Derfor kan et menneske med PTSD reagere meget kraftigt i situationer, der udefra virker ufarlige.
Det kan påvirke relationen på flere måder.
Nogle mennesker med PTSD trækker sig følelsesmæssigt fra andre.
Det kan opleves som manglende kærlighed eller interesse, men skyldes ikke nødvendigvis forholdet. Personen kan være udmattet, følelsesmæssigt overvældet eller forsøge at undgå situationer, der aktiverer stærke reaktioner.
For partneren kan det være svært ikke at tage afstanden personligt.
Søvnproblemer, humørsvingninger, undgåelse og alarmberedskab bliver hurtigt en del af familiens hverdag.
Måske ændrer I sociale planer. Måske begynder du at tage flere praktiske opgaver. Måske bliver hele familien opmærksom på, hvilke situationer der kan udløse en reaktion.
Det kan langsomt føre til, at hele hverdagen organiseres omkring PTSD.
Ved kompleks PTSD findes de almindelige PTSD-symptomer sammen med vedvarende problemer med følelsesregulering, selvbillede og relationer.
Det kan gøre nære relationer særligt udfordrende.
En person kan både længes meget efter tryghed og samtidig have svært ved at stole på andre. En mindre uenighed kan aktivere en stærk frygt for afvisning, svigt eller fare.
Det er ikke det samme som, at alle problemer i parforholdet skyldes PTSD. Men lidelsen kan påvirke måden konflikter, nærhed og tillid opleves på.
Et forhøjet alarmberedskab kan gøre et menneske lettere irritabelt eller få reaktionerne til at blive mere intense.
Du kan opleve, at små problemer udløser store reaktioner.
Det er nyttigt at forstå mekanismen – men forståelse betyder ikke, at du skal acceptere truende eller voldelig adfærd.
Nogle isolerer sig eller virker følelsesmæssigt fraværende.
Det kan være en måde at håndtere overbelastning på. Personen kan også undgå sociale situationer, fordi de føles uforudsigelige eller kræver mere energi, end vedkommende har.
Din partner kan registrere lyde, bevægelser eller mennesker omkring sig konstant.
Vedkommende kan have behov for at sidde bestemt i et rum, vide præcis hvad der skal ske eller have svært ved spontane ændringer.
Dårlig søvn påvirker både den PTSD-ramte og partneren.
Mareridt, uro og hyppige opvågninger kan gøre begge parter trætte og sænke tærsklen for konflikter.
Når en stor del af hjernens opmærksomhed bruges på at registrere fare, kan almindelige opgaver føles uoverskuelige.
Aftaler kan blive glemt. Beslutninger kan blive svære. Opgaver, der tidligere var enkle, kan kræve langt mere energi.
Forudsigelighed kan mindske unødig belastning.
Fortæl eksempelvis om ændrede planer i god tid, når det er muligt. Spørg i stedet for at antage, hvad din partner har brug for.
Forudsigelighed betyder ikke, at hele familien skal holde op med at leve spontant. Målet er at skabe en rimelig grad af tryghed – ikke at gøre verden risikofri.
Regelmæssighed omkring måltider, søvn, bevægelse og daglige aktiviteter kan skabe struktur.
Men rutiner bør være støtte, ikke endnu et sæt krav, personen kan føle sig mislykket over ikke at overholde.
Du behøver ikke altid komme med en løsning.
Nogle gange er det mere hjælpsomt at sige:
“Jeg kan høre, at det er svært. Vil du have, at jeg bare lytter, eller vil du gerne have hjælp til at finde ud af, hvad vi gør?”
Det giver personen mulighed for selv at fortælle, hvilken form for støtte der er brug for.
Hvis hele livet indrettes efter at undgå alle triggere, kan verden langsomt blive mindre.
Omvendt hjælper det sjældent at presse et menneske ind i situationer, vedkommende ikke er klar til.
Spørg hellere:
“Hvad ville være et realistisk næste skridt for dig?”
Du kan hjælpe med at finde kontaktoplysninger, køre til en samtale eller tage med, hvis din partner ønsker det.
Men behandlingsansvaret skal ikke ende hos dig.
Du skal heller ikke overvåge, om din partner “gør terapien rigtigt”.
En trigger er noget, der aktiverer en traumereaktion.
Det kan være en lyd, lugt, berøring, bestemt tone, sted, menneskemængde eller situation.
Hvis I sammen bliver bedre til at opdage mønsteret, kan det gøre situationerne mindre mystiske og nemmere at håndtere.
Det kan føles kærligt at overtage alt det praktiske.
Men hvis du over længere tid står for økonomi, børn, rengøring, kontakt til systemet og alle beslutninger, kan du selv blive udmattet – samtidig med at din partner mister mulighed for at bevare de funktioner, vedkommende faktisk kan klare.
Hjælp dér, hvor hjælpen er nødvendig. Lad personen beholde ansvar dér, hvor det er muligt.
Jeres forhold er mere end PTSD.
Forsøg at bevare små aktiviteter, samtaler og øjeblikke, som ikke handler om sygdommen.
Det kan være noget så enkelt som en gåtur, en film eller en kop kaffe sammen.
Velmenende sætninger kan nogle gange gøre mere skade end gavn.
Sig ikke: “Det er jo overstået.”
Prøv i stedet: “Jeg ved godt, at du er i sikkerhed nu, men jeg kan se, at kroppen stadig reagerer.”
Sig ikke: “Du skal bare prøve ikke at tænke på det.”
Prøv i stedet: “Hvad hjælper dig normalt, når minderne fylder?”
Sig ikke: “Nu ødelægger PTSD igen vores dag.”
Prøv i stedet: “Jeg kan mærke, at det her påvirker os begge. Hvordan kan vi håndtere det uden at glemme mine behov også?”
Sig ikke: “Fortæl mig præcis hvad der skete.”
Prøv i stedet: “Du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle mig.”
Det afgørende er ikke at finde den perfekte sætning. Det er at tale respektfuldt og give plads til både din partners og dine egne behov.
Du behøver ikke kende alle detaljer for at kunne støtte din partner.
Nogle mennesker har et stort behov for at tale om deres oplevelser. Andre har det modsatte.
Spørg om lov:
“Har du lyst til at tale om det lige nu, eller vil du hellere have, at vi laver noget andet?”
Hvis din partner ønsker at fortælle, skal du ikke føle, at du skal analysere eller behandle oplevelsen.
Det kan også være relevant at sætte en grænse, hvis du selv bliver overvældet.
Det er muligt at sige:
“Jeg vil gerne være her for dig, men jeg kan mærke, at de mange detaljer påvirker mig meget. Kan vi finde en måde, hvor du får støtte til den del hos din behandler, mens jeg stadig støtter dig på andre måder?”
PTSD kan påvirke intimitet.
Berøring, bestemte kropsstillinger eller følelsen af at miste kontrol kan for nogle være forbundet med traumet. Andre oplever generelt nedsat lyst på grund af stress, depression, dårlig søvn eller medicin.
Det vigtigste er, at nærhed aldrig bliver en pligt.
Det kan hjælpe at udvide forståelsen af intimitet. Nærhed kan være at ligge tæt, holde i hånd, massere skuldre, gå en tur eller bare sidde sammen.
Tal om, hvad der føles trygt – også uden for seksuelle situationer.
Hvis seksuelle problemer varer ved eller skaber betydelige konflikter, kan det være relevant at tale med en psykolog, sexologisk fagperson eller læge afhængigt af problemets karakter.
Sekundær traumatisering beskriver traumelignende stressreaktioner, der kan opstå hos mennesker, som over tid er tæt på en anden persons traumer og efterreaktioner.
Som partner kan du høre detaljer om traumatiske oplevelser, opleve voldsomme flashbacks eller panikreaktioner og samtidig leve med bekymringen for, hvordan din partner har det.
Bedre Psykiatri beskriver, at nogle pårørende kan blive så påvirkede, at de selv udvikler PTSD-lignende symptomer.
Det kan blandt andet være:
Det er vigtigt ikke at sætte en diagnose på enhver belastningsreaktion.
Man kan være træt, frustreret eller ked af det som pårørende uden at være sekundært traumatiseret.
Det afgørende er, hvor kraftige reaktionerne er, hvor længe de varer, og hvor meget de påvirker dit eget liv.
Hvis du ikke længere sover ordentligt, selv bliver angst, har påtrængende billeder eller mærker, at hele dit liv begynder at handle om din partners PTSD, bør du tage dine egne reaktioner alvorligt.
Du må gerne søge hjælp, selv om du ikke er “den syge”.
PTSD kan være forbundet med irritabilitet, øget alarmberedskab og stærke følelsesmæssige reaktioner.
Men PTSD gør ikke trusler, fysisk vold, seksuelle overgreb, kontrol eller psykisk vold acceptabelt.
Det er muligt både at forstå, at en adfærd kan være påvirket af psykiske symptomer, og samtidig sætte en klar grænse for, hvad du vil udsættes for.
Hvis din partner selv er klar over, at bestemte situationer kan eskalere, kan I i en rolig periode aftale:
Men hvis du er bange for din partner, behøver du ikke en fælles plan for at have ret til at søge sikkerhed.
Hvis der er vold, trusler eller akut fare
Ved akut fare skal du ringe 112. Hvis du er udsat for vold, udøver vold eller er pårørende til en person i en voldelig relation, kan du kontakte Lev Uden Volds nationale hotline anonymt og gratis på 1888. Telefonen er åben døgnet rundt.
At passe på dig selv er ikke det samme som at svigte din partner.
Du kan ikke støtte et andet menneske bæredygtigt, hvis dit eget liv langsomt forsvinder.
Forsøg at bevare venner, arbejde, fritidsinteresser og tid alene.
Det kan føles forkert at have det godt, når din partner har det svært. Men dit eget liv behøver ikke stå stille for at bevise, at du tager PTSD alvorligt.
Mange pårørende føler, at de burde kunne gøre mere.
Andre føler skyld, når de bliver irriterede, har brug for afstand eller glæder sig over noget, partneren ikke kan deltage i.
De følelser gør dig ikke til en dårlig partner. De fortæller ofte bare, at situationen også påvirker dig.
Ja, i nogle situationer.
Den offentlige tilskudsordning til psykologbehandling omfatter blandt andet pårørende til alvorligt psykisk syge personer. Det er ikke diagnosen PTSD alene, der automatisk udløser tilskud; lægen skal vurdere, om betingelserne for henvisning er opfyldt. Henvisning til behandling med tilskud gives via egen læge eller vagtlæge.
Det kan være en stor lettelse at tale med andre, der kender situationen.
Bedre Psykiatri tilbyder rådgivning og et gratis PårørendeKursus, mens Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende har fællesskaber, lokalafdelinger og adgang til faglig rådgivning for medlemmer.
Hvis situationen hjemme påvirker din koncentration, søvn eller mulighed for at passe jobbet, kan det være relevant at tale med din læge og eventuelt din arbejdsplads.
Du behøver ikke dele alle detaljer om din partners sygdom for at fortælle, at du står i en belastende privat situation.
Børn opdager ofte langt mere, end voksne tror.
Hvis en forælder har PTSD, kan barnet registrere ændringer i humør, søvn, konflikter, aktiviteter og familiens rutiner.
Det hjælper sjældent at lade som om intet er galt.
Forklar situationen i et sprog, der passer til barnets alder:
“Mor har oplevet noget meget voldsomt. Derfor reagerer hendes krop nogle gange, som om der stadig er fare. Det er ikke din skyld, og det er ikke dit ansvar at gøre hende rask.”
Det sidste er vigtigt.
Børn bør ikke ende i rollen som den, der holder øje med den voksne, afværger konflikter eller tager ansvar for forælderens psykiske tilstand.
Hvis barnet selv bliver meget bekymret, ændrer adfærd, får søvnproblemer eller begynder at tage et stort ansvar hjemme, bør I overveje professionel støtte.
Børn og unge kan desuden kontakte BørneTelefonen gratis på 116 111. ([sundhed.dk](https://www.sundhed.dk/borger/trivsel/boern-og-unge-i-fokus/ung/raadgivning/?utm_source=chatgpt.com))
Parterapi kan være relevant, hvis PTSD har skabt afstand, kommunikationsproblemer eller fastlåste konflikter i forholdet.
Formålet er ikke nødvendigvis at behandle selve PTSD-lidelsen gennem parterapi.
Det kan i stedet handle om at:
Hvis PTSD-symptomerne er meget alvorlige, eller hvis der er vold, aktivt misbrug eller akut psykisk krise, kan individuel behandling og sikkerhed være vigtigere end parterapi i første omgang.
Hvis I vælger parterapi, kan det være en fordel at finde en fagperson med forståelse for traumer og PTSD.
Det er en svær sætning at læse, men vigtig:
Du er ikke forpligtet til at blive i et forhold, der ødelægger dig, fordi din partner har PTSD.
Man kan elske et menneske og samtidig nå sin grænse.
Det kan være, fordi forholdet er blevet præget af vedvarende konflikter. Fordi dine egne behov ikke længere har plads. Eller fordi der er sket ting, du ikke længere kan leve med.
At gå betyder ikke nødvendigvis, at du mener, din partner er et dårligt menneske.
Det kan betyde, at relationen ikke længere er bæredygtig.
Hvis I skal gå fra hinanden, er tydelighed ofte mere hjælpsomt end uklare løfter.
Du kan godt sige:
“Jeg ved, at PTSD påvirker dig, og jeg ønsker stadig, at du får hjælp. Men jeg kan ikke fortsætte vores forhold, som det er nu.”
Hvis du frygter partnerens reaktion, skal sikkerhed komme før ønsket om at gennemføre en perfekt afslutningssamtale.
Du behøver ikke håndtere situationen alene.
Foreningen har lokalafdelinger, information om PTSD og kompleks PTSD samt mulighed for faglig rådgivning gennem deres medlemsområde. På deres hjemmeside findes også en samlet oversigt over akut og anden hjælp i hele landet.
Bedre Psykiatri er specifikt en forening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. De tilbyder gratis rådgivning, lokale tilbud og PårørendeKurset.
Hovedkontoret kan kontaktes på 53 52 99 00, og personlig rådgivning kan bookes via deres hjemmeside.
Psykiatrifondens rådgivning er også for pårørende og kan kontaktes anonymt på 39 25 25 25. Der findes desuden chat- og brevkasserådgivning.
SIND tilbyder landsdækkende rådgivning til mennesker med psykisk sygdom og pårørende. Rådgivningen kan kontaktes på 70 23 27 50.
Hvis PTSD hænger sammen med udsendelse eller militærtjeneste, tilbyder Veterancentret støtte til både veteraner og pårørende.
Veterancentrets døgntelefon er 72 81 97 00.
Hos Godthjælp Instituttet arbejder vi med mennesker med PTSD og traumereaktioner gennem blandt andet akupunktur og auriculoterapi som et komplementært behandlingsspor.
Jeanette Mejlvang, der arbejder med PTSD-området hos Godthjælp, har både en sundhedsfaglig og pædagogisk baggrund og er medforfatter på Godthjælp/GMI Institutes publicerede observationsstudie om PTSD, auriculoterapi og chromoterapi.
Godthjælp har desuden haft kontakt med Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende, og Jeanette har bidraget med formidling til foreningens miljø.
Hvis din partner allerede er udredt eller i relevant behandling og ønsker at undersøge komplementære muligheder for de kropslige reaktioner, der kan følge med PTSD, kan I læse mere om akupunktur og auriculoterapi ved PTSD.
Godthjælps behandling erstatter ikke relevant psykologisk, psykiatrisk eller lægelig behandling.
Skab så vidt muligt tryghed og forudsigelighed, lyt uden at presse din partner til at tale om traumet og støt vedkommende i at få relevant professionel hjælp. Samtidig er det vigtigt at holde fast i dine egne grænser og ikke overtage ansvaret for behandlingen.
PTSD kan påvirke søvn, humør, sociale aktiviteter, intimitet, arbejdsdeling og kommunikationen i familien. Det er almindeligt, at andre familiemedlemmer også bliver følelsesmæssigt belastede, selv om de ikke selv har PTSD.
Det varierer meget. Mange oplever både kærlighed, bekymring, frustration, ansvarsfølelse og magtesløshed. Man kan blive meget optaget af at undgå triggere eller hjælpe den ramte og derfor komme til at tilsidesætte sine egne behov.
En pårørende kan udvikle alvorlige stress- og traumelignende reaktioner og i nogle situationer selv få behov for faglig vurdering. Begrebet sekundær traumatisering bruges om reaktioner, der opstår gennem tæt kontakt med et andet menneskes traume og efterreaktioner. Det er dog ikke alle belastede pårørende, der har PTSD.
Ja. Pårørende til alvorligt psykisk syge er blandt de grupper, der under bestemte betingelser kan få lægehenvisning til psykologbehandling med offentligt tilskud. Tal med din egen læge om, hvorvidt din situation opfylder kriterierne.
Reaktionerne varierer. Typiske symptomer er blandt andet flashbacks, mareridt, undgåelsesadfærd, øget vagtsomhed, søvnproblemer, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Læs mere i vores guide til PTSD-symptomer.
Begge kan påvirke relationen gennem eksempelvis alarmberedskab, undgåelse og genoplevelser. Ved kompleks PTSD findes der derudover vedvarende problemer med følelsesregulering, negativt selvbillede og relationer. Derfor kan tillid, konflikter og nærhed fylde særligt meget i et parforhold med kompleks PTSD.
Vi vil gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, ønsker du mere information om vores services, eller har du brug for hjælp?
Klinikken i hjertet af smukke København, overfor Det gamle Radiohus’ koncertsal, nu Konservatoriets koncertsal.
Fra vores indgang kan vi se Forum Metrostation.
Hod dig opdateret med vores nyhedsbrev.