NYT HOS GODTHJÆLP - NADA Café HVER ONSDAG KL. 19:00
Kompleks PTSD – også kaldet C-PTSD eller K-PTSD – er en traumelidelse, der omfatter de tre kernesymptomer ved PTSD plus vedvarende problemer med følelsesregulering, selvopfattelse og relationer. Tilstanden ses ofte efter langvarige eller gentagne traumatiske belastninger og er anerkendt som en selvstændig diagnose i WHO’s ICD-11 med diagnosekode 6B41.
Kompleks PTSD forbindes ofte med længerevarende eller gentagne traumatiske oplevelser, hvor det har været svært eller umuligt at slippe væk. Det kan eksempelvis være omsorgssvigt, vold eller overgreb gennem barndommen, vold i nære relationer, tortur, krig eller andre længerevarende belastninger.
Det afgørende er dog ikke alene, hvilken type traume en person har været udsat for. Diagnosen stilles på baggrund af et samlet symptombillede og den påvirkning, symptomerne har på personens hverdag og funktionsevne.
Behandler og indehaver af Godthjælp Institute.
Kompleks PTSD er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter traumatiske oplevelser og som indeholder både de klassiske PTSD-symptomer og en bredere påvirkning af personens følelsesliv, selvbillede og relationer.
WHO’s ICD-11 beskriver seks centrale symptomområder:
De første tre er også kernesymptomer ved PTSD. De sidste tre kaldes samlet for forstyrrelser i selvorganisering og er det, der især adskiller kompleks PTSD fra almindelig PTSD.
PTSD og kompleks PTSD er beslægtede lidelser. Begge kan udvikles efter traumatiske oplevelser, og begge omfatter genoplevelse, undgåelse og en vedvarende følelse af aktuel trussel.
Ved kompleks PTSD er påvirkningen imidlertid bredere.
Personen har ud over PTSD-symptomerne også vedvarende problemer med at regulere følelser, et negativt billede af sig selv og vanskeligheder med relationer.
| PTSD | Kompleks PTSD | |
|---|---|---|
| Genoplevelse / flashbacks | Ja | Ja |
| Undgåelsesadfærd | Ja | Ja |
| Vedvarende følelse af trussel | Ja | Ja |
| Problemer med følelsesregulering | Ikke et krav | Ja |
| Vedvarende negativt selvbillede | Ikke et krav | Ja |
| Vedvarende relationsproblemer | Ikke et krav | Ja |
| Typisk traumemønster | Kan følge både en enkeltstående og flere traumatiske hændelser | Ses ofte efter længerevarende eller gentagne traumatiske belastninger |
| ICD-11-kode | 6B40 | 6B41 |
Det er en forenkling at sige, at PTSD altid skyldes én enkelt hændelse, mens kompleks PTSD altid skyldes mange traumer. En person kan udvikle PTSD efter gentagne traumer, og kompleks PTSD vurderes ikke alene ud fra antallet af traumatiske oplevelser.
Det afgørende er det samlede symptombillede.
Symptomerne på kompleks PTSD kan komme til udtryk meget forskelligt fra person til person. Nedenfor gennemgår vi de seks centrale områder – og hvordan de kan opleves i almindelig hverdag.
Traumatiske oplevelser kan vende tilbage i form af meget levende minder, mareridt eller flashbacks.
Et flashback behøver ikke altid være et klart visuelt minde. Nogle oplever først og fremmest en intens følelse eller kropslig reaktion, som minder om den oprindelige situation.
Et eksempel fra hverdagen: En bestemt lyd, lugt eller tone i en anden persons stemme kan pludselig udløse kraftig uro, hjertebanken eller følelsen af at være tilbage i den traumatiske situation, selv om personen rationelt ved, at han eller hun befinder sig et sikkert sted.
Personen forsøger at undgå ting, som minder om traumet.
Det kan være konkrete steder eller mennesker, men det kan også være samtaler, billeder, nyheder, tanker eller følelser.
Undgåelse kan give mening på kort sigt, fordi den dæmper ubehaget. Over tid kan den imidlertid få livet til gradvist at blive mindre.
Et eksempel fra hverdagen: En person begynder måske at vælge bestemte ruter på vej til arbejde, undgå sociale arrangementer eller holde sig fra bestemte relationer for ikke at risikere at blive mindet om tidligere oplevelser.
Selv når den traumatiske situation er overstået, kan kroppens alarmsystem fortsætte med at reagere, som om der stadig er fare.
Det kan vise sig som hypervigilans – en konstant opmærksomhed på potentielle trusler – samt let forskrækkelse, uro, søvnproblemer og vanskeligheder med at slappe af.
Et eksempel fra hverdagen: På en café kan personen ubevidst vælge den plads, hvor der er bedst udsyn til døren, registrere alle mennesker omkring sig eller blive kraftigt forskrækket, hvis nogen pludselig kommer tæt på.
Ved kompleks PTSD kan det være svært at regulere stærke følelser.
Nogle oplever intense følelsesmæssige udsving, vrede eller overvældelse. Andre reagerer ved nærmest at lukke ned og føle sig følelsesmæssigt tomme eller afkoblet fra sig selv.
Det handler ikke om manglende viljestyrke. Når et menneske har levet gennem længerevarende traumatiske belastninger, kan kroppens og psykens måde at reagere på stress være blevet stærkt påvirket.
Et eksempel fra hverdagen: En mindre konflikt kan opleves langt mere voldsomt end situationen umiddelbart tilsiger. Personen kan få svært ved at falde til ro igen eller efterfølgende føle skam over sin reaktion.
Kompleks PTSD kan være forbundet med en dybt forankret følelse af skam, skyld, værdiløshed eller utilstrækkelighed.
Det kan være særligt udtalt hos mennesker, som har været udsat for gentagne traumer i relationer, hvor den person, der burde have skabt sikkerhed, i stedet var en del af belastningen.
Et eksempel fra hverdagen: Selv når andre giver ros eller omsorg, kan personen have svært ved at tage det ind og i stedet automatisk tænke, at vedkommende ikke fortjener det, eller at andre på et tidspunkt vil opdage, hvem personen “virkelig” er.
Nære relationer kan blive vanskelige, fordi tryghed og tillid netop er noget af det, traumatiske relationer kan have påvirket.
Nogle holder andre mennesker på afstand. Andre kan have et stærkt behov for bekræftelse eller være meget følsomme over for tegn på afvisning.
Det kan skabe et paradoks, hvor personen længes efter nærhed, men samtidig oplever nærhed som risikabel.
Et eksempel fra hverdagen: En partner, der svarer kort eller virker fraværende, kan opleves som et langt stærkere signal om afvisning eller fare, end situationen egentlig tilsiger.
Kompleks PTSD forbindes især med traumatiske situationer, som er langvarige, gentagne eller vanskelige at slippe væk fra.
Det kan blandt andet være:
Der er dog ingen automatisk sammenhæng mellem en bestemt oplevelse og udvikling af kompleks PTSD.
Mennesker kan reagere meget forskelligt på de samme typer belastninger. Risikoen påvirkes blandt andet af traumernes karakter, alder, varighed, støtte fra omgivelserne, tidligere belastninger og en række individuelle forhold.
Kompleks PTSD omtales ofte i forbindelse med traumer i barndommen.
Barndommen er en periode, hvor evnen til blandt andet følelsesregulering, selvopfattelse og nære relationer udvikles. Hvis barnet gennem længere tid lever med vold, overgreb, alvorligt omsorgssvigt eller konstant utryghed, kan påvirkningen derfor være bredere end efter en enkeltstående traumatisk hændelse.
Det betyder ikke, at alle med en vanskelig barndom har kompleks PTSD. En egentlig diagnose kræver en faglig vurdering af symptomer og funktionspåvirkning.
Et længerevarende forhold præget af vold, trusler, kontrol eller psykisk nedbrydning kan være en mulig baggrund for kompleks PTSD.
Her kan traumet være tæt forbundet med netop relationer og tillid, hvilket kan gøre det svært at føle sig sikker i nye relationer – også efter at den voldelige situation er afsluttet.
Ja – kompleks PTSD er en internationalt anerkendt diagnose i WHO’s ICD-11 med diagnosekode 6B41. Men Danmark har endnu ikke gennemført den fulde overgang fra ICD-10 til ICD-11 i sundhedsvæsenets journalsystemer.
Det er årsagen til en del af den forvirring, der findes om diagnosen.
WHO’s ICD-11 trådte formelt i kraft internationalt i januar 2022 og indeholder kompleks PTSD som en selvstændig diagnose. WHO har siden udgivet kliniske diagnosevejledninger, der specifikt omfatter kompleks PTSD.
I Danmark anvendes ICD-10 imidlertid fortsat i de eksisterende klassifikations- og journalsystemer, mens Sundhedsdatastyrelsen arbejder med implementeringen af ICD-11. Overgangen kræver blandt andet oversættelse, ændringer i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem og tilpasninger af regionernes it- og journalsystemer. Sundhedsdatastyrelsen oplyser aktuelt, at der endnu ikke er fastsat en endelig dato for den fulde danske indførelse.
En rigtig udredning består af mere end et spørgeskema.
En fagperson vil typisk undersøge:
Det er særligt vigtigt ved kompleks PTSD, fordi symptomerne kan overlappe med flere andre tilstande.
Læs også vores guide til PTSD-udredning og diagnose.
Kompleks PTSD kan optræde sammen med andre psykiske lidelser, og flere symptomer kan ligne dem, man ser ved andre diagnoser.
Det kaldes differentialdiagnostik, når en fagperson undersøger, hvilken diagnose eller kombination af problemstillinger der bedst forklarer symptomerne.
Kompleks PTSD og borderline personlighedsforstyrrelse kan begge være forbundet med stærke følelser og vanskeligheder i relationer.
Der er dog tale om forskellige diagnoser med forskellige diagnostiske kriterier. Derfor bør man ikke konkludere ud fra enkelte symptomer eller en onlinebeskrivelse.
Koncentrationsproblemer, uro, søvnbesvær og vanskeligheder med følelsesregulering kan forekomme både ved traumelidelser og ADHD.
Det betyder ikke, at det ene nødvendigvis udelukker det andet. Nogle mennesker kan have begge dele.
Angst og depression ses også hos mennesker med PTSD og kompleks PTSD. Hvis flere tilstande forekommer samtidig, kaldes det komorbiditet.
Det kan have betydning for, hvordan behandlingen planlægges.
Nogle forsøger at dæmpe uro, søvnproblemer eller traumeminder med alkohol eller andre rusmidler.
Det kan på kort sigt opleves som lindrende, men kan over tid skabe yderligere problemer og gøre behandlingen mere kompleks.
Behandling af kompleks PTSD tilpasses den enkelte og kan rette sig mod flere områder samtidig: traumeminder, alarmberedskab, følelsesregulering, selvopfattelse, relationer og de konkrete problemer, symptomerne skaber i hverdagen.
Der findes ikke én bestemt behandling, som passer til alle med kompleks PTSD.
Kompleks traumebehandling beskrives ofte som faseopdelt.
Et forløb kan eksempelvis arbejde med:
Stabilisering: at skabe større sikkerhed, forstå symptomerne og udvikle strategier til at håndtere stærke følelser og reaktioner.
Traumebearbejdning: at arbejde mere direkte med traumatiske minder og de reaktioner, de udløser.
Reintegration: at arbejde med relationer, identitet, hverdag og et liv, der ikke længere organiseres omkring traumet.
Det er dog ikke nødvendigvis tre skarpt adskilte faser, som alle skal gennemgå på præcis samme måde.
Traumefokuserede psykoterapeutiske metoder kan indgå i behandlingen af kompleks PTSD.
Det kan blandt andet være traumefokuseret kognitiv terapi, Cognitive Processing Therapy eller forskellige eksponeringsbaserede metoder.
Ved komplekse problemstillinger kan behandlingen kræve større individuel tilpasning, især hvis der samtidig er betydelige problemer med følelsesregulering, dissociation, relationer eller anden psykisk sygdom.
EMDR kan også anvendes i arbejdet med traumatiske minder.
Hvor og hvornår EMDR passer ind i et længere forløb, afhænger af personens symptomer, stabilitet og øvrige problemstillinger.
Fordi problemer med følelsesregulering og relationer er centrale dele af kompleks PTSD, kan behandlingen også indeholde metoder, som mere direkte arbejder med disse områder.
Elementer fra eksempelvis dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringsbaserede tilgange eller andre relationelle terapier kan anvendes afhængigt af den enkelte behandler og situation.
Kompleks PTSD opleves ofte meget fysisk.
Vedvarende alarmberedskab kan blandt andet hænge sammen med spændinger, søvnproblemer, uro, udmattelse og vanskeligheder med at mærke sig selv eller finde fysisk ro.
Derfor kan nogle mennesker have glæde af, at et samlet forløb også forholder sig til de kropslige reaktioner.
Det kan eksempelvis være gennem fysioterapeutiske eller andre kropsorienterede metoder.
Hos Godthjælp Instituttet arbejder vi med akupunktur og auriculoterapi ved PTSD og traumereaktioner som et komplementært behandlingsspor. Det betragtes ikke som en erstatning for relevant psykologisk, psykiatrisk eller lægelig behandling, men kan indgå som supplement, når det giver mening for den enkelte.
Godthjælp/GMI Institute har desuden medvirket i et publiceret observationsstudie af auriculoterapi kombineret med chromoterapi hos 31 personer med PTSD. Studiet er relevant som tidlig forskning på området, men kan ikke i sig selv dokumentere effekt ved kompleks PTSD.
Der findes ikke én bestemt medicin specifikt mod kompleks PTSD.
Medicin kan dog være relevant ved bestemte symptomer eller samtidige tilstande som depression eller angst. Medicinsk behandling skal vurderes sammen med læge eller psykiater og vil ofte indgå som én del af et bredere forløb.
Læs mere om behandlingsmuligheder i vores samlede guide til PTSD-behandling.
Der er ikke et bestemt antal behandlinger, der gælder for alle.
Kompleks PTSD er netop kendetegnet ved, at påvirkningen kan række ind i flere områder af livet end de klassiske PTSD-symptomer. Derfor kan behandlingen være længere end et kort, afgrænset traumeforløb.
For nogle vil bestemte symptomer begynde at ændre sig relativt hurtigt. Andre kan have behov for et længere forløb, især hvis traumebelastningen har stået på gennem mange år, eller hvis der samtidig er depression, angst, misbrug, dissociation eller store sociale belastninger.
Kompleks PTSD behøver ikke være en permanent tilstand.
Mennesker kan opleve betydelig bedring i PTSD-symptomer, følelsesregulering, relationer og livskvalitet.
For nogle vil målet være at blive fri af så mange symptomer, at diagnosekriterierne ikke længere er opfyldt. For andre vil bedring snarere betyde, at symptomerne fylder langt mindre og ikke længere styrer arbejde, relationer og hverdagsliv.
Det er ikke muligt at forudsige et bestemt resultat eller en bestemt tidsramme for den enkelte.
Hvis symptomerne er alvorlige, kan kompleks PTSD påvirke evnen til at passe et arbejde.
Koncentrationsproblemer, dårlig søvn, triggere, social belastning og et konstant alarmberedskab kan gøre en almindelig arbejdsdag vanskelig.
For nogle kan en periode med sygemelding eller ændringer i arbejdsopgaver være nødvendig. Andre kan fortsætte med at arbejde, hvis rammerne tilpasses.
Det afhænger af både symptomer, arbejdets karakter og personens samlede situation.
En bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til fleksjob.
Kommunen vurderer arbejdsevnen. For at få fleksjob skal arbejdsevnen være væsentligt og varigt nedsat, og mulighederne for almindelig ansættelse skal være undersøgt.
Det afgøres heller ikke alene af diagnosen.
Førtidspension kan komme på tale, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat i en sådan grad, at personen ikke kan forsørge sig selv gennem arbejde – heller ikke eksempelvis i fleksjob – og de øvrige betingelser er opfyldt. Det er kommunen, der foretager vurderingen.
Hvis traumebelastningen er opstået i forbindelse med arbejdet, kan der i visse tilfælde være tale om en psykisk arbejdsskade.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beskriver PTSD som en af de psykiske sygdomme, der under bestemte betingelser kan anerkendes som en erhvervssygdom. Der findes blandt andet særlige regler på veteranområdet.
En diagnose giver ikke i sig selv ret til erstatning. Det afhænger blandt andet af belastningen, sammenhængen med arbejdet, dokumentationen og den konkrete sag.
Hvis økonomi, fleksjob, førtidspension eller arbejdsskade er centralt for din situation, bør du få konkret rådgivning hos kommune, fagforening, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller en anden relevant rådgiver.
Relationsproblemer er en del af selve symptombilledet ved kompleks PTSD. Derfor er det ikke usædvanligt, at lidelsen påvirker parforhold og familie.
Et menneske med kompleks PTSD kan både længes efter nærhed og samtidig opleve den som utryg.
Konflikter kan udløse stærke reaktioner. Tavshed kan opleves som afvisning. Nærhed kan aktivere minder om tidligere situationer, hvor tillid førte til smerte.
Det betyder ikke, at mennesker med kompleks PTSD ikke kan have trygge og gode relationer.
Men begge parter kan have brug for at forstå, hvorfor bestemte situationer udløser så kraftige reaktioner.
Som pårørende kan du ikke behandle kompleks PTSD, og du skal ikke være terapeut for din partner eller dit familiemedlem.
Det kan hjælpe at:
Pårørende kan selv blive belastede. Derfor kan det også være relevant at få rådgivning eller støtte til sin egen situation.
Læs mere i vores guide om PTSD, parforhold og pårørende.
Livet med kompleks PTSD kan være præget af perioder, hvor symptomerne fylder mere eller mindre.
Bedring sker ikke nødvendigvis i en lige linje. Et tilbagefald eller en dårlig periode betyder ikke automatisk, at behandlingen ikke virker.
En trigger er noget, der aktiverer en traumatisk reaktion.
Det kan være oplagte ting som et bestemt sted eller en bestemt person, men også mere subtile signaler som en lugt, årstid, berøring, tone i stemmen eller følelsen af ikke at have kontrol.
At lære sine triggere at kende kan gøre reaktionerne mere forståelige og gøre det lettere at arbejde med dem sammen med en behandler.
Mareridt, alarmberedskab og tankemylder kan gøre søvn vanskelig.
Regelmæssighed omkring døgnrytme, lys, aktivitet og sengetider kan være hjælpsomt, men alvorlige søvnproblemer bør også tages op med en læge eller behandler.
Alkohol eller andre rusmidler kan opleves som en hurtig måde at få afstand til svære følelser eller falde i søvn.
Hvis rusmidler begynder at blive nødvendige for at kunne klare hverdagen, er det vigtigt at tale med en fagperson om det.
Kompleks PTSD omfatter de tre centrale PTSD-symptomer – genoplevelse, undgåelse og en vedvarende følelse af trussel – samt vedvarende problemer med følelsesregulering, et negativt selvbillede og vanskeligheder i relationer.
Ved både PTSD og kompleks PTSD findes genoplevelse, undgåelsesadfærd og en vedvarende følelse af trussel. Ved kompleks PTSD findes der derudover vedvarende problemer med følelsesregulering, selvbillede og nære relationer.
Det varierer meget. Nogle fungerer godt på flere områder, men bruger enorme kræfter på at håndtere uro, relationer eller triggere. Andre har betydelig påvirkning af arbejde, søvn, familieliv og sociale relationer. Symptomerne kan også svinge over tid.
Kompleks PTSD er en anerkendt diagnose i WHO’s ICD-11 med kode 6B41. Danmark er imidlertid stadig i gang med at implementere ICD-11 i sundhedsvæsenets klassifikations- og journalsystemer. Derfor kan diagnosen endnu ikke nødvendigvis registreres med 6B41 på samme måde overalt i det danske sundhedsvæsen.
Mange kan få det betydeligt bedre med relevant behandling. For nogle reduceres symptomerne så meget, at de ikke længere opfylder kriterierne for diagnosen. For andre handler behandlingen om at få symptomerne ned på et niveau, hvor de ikke længere styrer hverdagen.
På engelsk hedder kompleks PTSD Complex Post-Traumatic Stress Disorder og forkortes typisk CPTSD eller C-PTSD.
Ja. C-PTSD er den engelske forkortelse af Complex PTSD, mens K-PTSD nogle gange bruges på dansk som forkortelse for kompleks PTSD.
ITQ – International Trauma Questionnaire – er et valideret screeningsværktøj udviklet til PTSD og kompleks PTSD efter ICD-11. Et resultat kan pege på et relevant symptommønster, men en selvtest kan ikke erstatte en egentlig faglig udredning.
Denne artikel er baseret på blandt andet:
Fagligt bidrag: Jeanette Mejlvang, professionsbachelor i sygepleje og pædagogik, auriculoterapeut og medforfatter på Godthjælp/GMI Institutes publicerede PTSD-studie.
Vi vil gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, ønsker du mere information om vores services, eller har du brug for hjælp?
Klinikken i hjertet af smukke København, overfor Det gamle Radiohus’ koncertsal, nu Konservatoriets koncertsal.
Fra vores indgang kan vi se Forum Metrostation.
Hod dig opdateret med vores nyhedsbrev.