En PTSD-udredning består typisk af en grundig samtale om traumatiske oplevelser, symptomer og din hverdag samt eventuelt strukturerede interviews og spørgeskemaer. Du kan starte hos egen læge eller søge privat. Diagnosen stilles ikke ud fra én test alene, men ud fra det samlede symptombillede, traumets karakter, varighed og påvirkning af dit funktionsniveau.
Hvis du mistænker, at du har PTSD, kan det være svært at vide, hvor du skal starte. Skal du gå til egen læge, en psykolog eller en psykiater? Hvad sker der til selve udredningen? Og hvor lang tid tager det?
Her får du et konkret overblik over vejen fra de første symptomer til en eventuel diagnose og behandlingsplan.
Behandler og indehaver af Godthjælp Institute.
Et typisk forløb kan se sådan ud:
En PTSD-diagnose bør aldrig baseres alene på resultatet af en online selvtest.
Det er normalt at reagere psykisk og fysisk efter en alvorlig eller voldsom oplevelse. Mange oplever søvnproblemer, uro, stærke følelser eller påtrængende minder i perioden umiddelbart efter et traume.
En udredning bliver især relevant, hvis symptomerne varer ved og påvirker din hverdag.
Det kan blandt andet være:
Den danske Lægehåndbog anbefaler henvisning til psykiater eller klinisk psykolog med erfaring i PTSD, hvis symptomerne fortsætter ud over 1–2 måneder i en grad, hvor der kan være tale om PTSD.
Har du brug for akut hjælp?
Hvis du er i akut fare eller har konkrete planer om at skade dig selv eller andre, skal du ringe 112. I Region Hovedstaden kan du ved akut psykisk krise kontakte 1813 og vælge psykiatrisk hjælp.
For mange begynder forløbet hos egen læge.
Lægen vil typisk spørge ind til dine symptomer, hvor længe de har stået på, den belastende eller traumatiske hændelse, tidligere psykiske problemer, medicin, eventuelt rusmiddelbrug og hvordan du fungerer på arbejde og i hverdagen.
Det hjælper, hvis du beskriver konsekvenserne konkret. Fortæl eksempelvis, hvis du ikke længere kan sove, undgår bestemte situationer, har flashbacks eller har fået svært ved at passe dit arbejde.
Lægen kan herefter vurdere, om der er behov for henvisning til psykolog, privatpraktiserende psykiater eller hospitalspsykiatrien. Bedre Psykiatri beskriver netop egen læge og henvisningen som det typiske første skridt.
Hvis du henvises til hospitalspsykiatrien, bliver henvisningen visiteret. Her vurderes det blandt andet, om dine symptomer hører til målgruppen for det pågældende tilbud.
En henvisning er ikke automatisk det samme som, at et bestemt udredningsforløb bliver tilbudt.
Hvis henvisningen afvises, bør du tale med din læge om begrundelsen. I nogle tilfælde mangler der oplysninger, som kan suppleres, eller et andet tilbud kan være mere relevant.
Selve udredningen bygger først og fremmest på samtaler.
Her undersøges blandt andet:
Du kan blive bedt om at fortælle om traumet, men en faglig udredning handler ikke om at presse dig til at gennemgå alle detaljer uden hensyn til din situation.
Spørgeskemaer og strukturerede interviews kan supplere samtalen.
Ved behov kan egen læge eller specialist også undersøge andre mulige forklaringer på symptomer. Lægehåndbogen nævner blandt andet blodprøver, EKG og neurologisk undersøgelse som mulige supplerende undersøgelser afhængigt af situationen.
Til sidst samles oplysningerne i en vurdering.
Du kan få besked om, at kriterierne for PTSD er opfyldt, at en anden diagnose forklarer symptomerne bedre, at flere tilstande forekommer samtidig, eller at der er behov for yderligere undersøgelse.
Herefter bør næste skridt være tydeligt: behandling, yderligere udredning, opfølgning hos egen læge eller henvisning til et andet tilbud.
Der findes flere forskellige redskaber. Ikke alle klinikker bruger de samme, og et spørgeskema er ikke i sig selv en diagnose.
| Instrument | Hvad måler det? | Type | Omtrentlig tid |
|---|---|---|---|
| PCL-5 | De 20 PTSD-symptomer efter DSM-5 | Selvrapporteringsskema | Ca. 5–10 min. |
| CAPS-5 | PTSD-symptomer, varighed, alvor og funktionspåvirkning | Struktureret klinisk interview | Ca. 45–60 min. |
| ITQ | PTSD og kompleks PTSD efter ICD-11 | Selvrapporteringsskema | Kort spørgeskema |
| Harvard Trauma Questionnaire | Traumehistorik og PTSD-symptomer | Spørgeskema/interview | Varierer |
| SCID | Bredere psykiatrisk diagnostik efter DSM | Struktureret diagnostisk interview | Varierer efter omfang |
PCL-5 er et spørgeskema med 20 spørgsmål om PTSD-symptomer. Det kan bruges til screening, monitorering af symptomer og en foreløbig vurdering. Det tager typisk 5–10 minutter at udfylde. National Center for PTSD understreger, at en foreløbig positiv vurdering bør følges op med yderligere faglig vurdering.
Du kan prøve vores PTSD-test baseret på PCL-5 her.
CAPS-5 er et mere omfattende struktureret interview og beskrives af National Center for PTSD som en gold standard til diagnostisk vurdering af PTSD efter DSM-5.
Interviewet tager typisk 45–60 minutter og undersøger både symptomer, varighed, belastning og påvirkning af socialt liv og arbejdsliv.
Hvis der er mistanke om kompleks PTSD, kan International Trauma Questionnaire (ITQ) være relevant.
ITQ er udviklet specifikt til ICD-11 og undersøger både de klassiske PTSD-symptomer samt problemer med følelsesregulering, selvbillede og relationer, som indgår i kompleks PTSD.
Danmark er fortsat i gang med implementeringen af ICD-11 i sundhedsvæsenets journalsystemer, så hvilke klassifikationer og instrumenter der anvendes konkret, kan variere mellem klinikker.
I det danske sundhedsvæsen anvendes fortsat ICD-10, mens overgangen til ICD-11 er under implementering.
Efter de nuværende danske ICD-10-kriterier lægges der blandt andet vægt på:
Derudover vurderes den samlede funktionspåvirkning og mulige andre diagnoser.
En psykiater kan foretage psykiatrisk udredning, stille diagnose og vurdere, om medicinsk behandling er relevant.
Psykologer kan også foretage psykopatologisk udredning og stille diagnoser, hvis de har de nødvendige faglige kvalifikationer. Det gælder ikke kun specialpsykologer, selv om specialpsykologer har særlig uddannelse inden for psykopatologisk udredning.
Egen læge spiller typisk en vigtig rolle i den første vurdering og henvisning, men ved mere udtalte eller komplekse PTSD-symptomer anbefales vurdering hos en fagperson med specifik erfaring med lidelsen.
Hvis du henvises til et hospital, gælder der som udgangspunkt en ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke er muligt, skal der blandt andet udarbejdes en plan for det videre udredningsforløb, og regler om udvidet frit sygehusvalg kan blive relevante.
De 30 dage er en patientrettighed – ikke en garanti for, at alle mennesker med mistanke om PTSD i praksis er færdigudredt præcis dag 30.
I Region Hovedstaden blev 96 % af voksne patienter i voksenpsykiatrien registreret som udredt inden for 30 dage i juli 2026. Det er et samlet tal for voksenpsykiatrien og ikke specifikt for PTSD.
Ved privat udredning afhænger ventetiden af klinikken. Nogle private klinikker tilbyder hurtig opstart eller forløb over få uger, men der findes ikke én national ventetid for privat PTSD-udredning.
Hvis du bliver visiteret til udredning i det offentlige sygehusvæsen, betaler du ikke selv for selve udredningen.
Prisen varierer betydeligt efter, hvem der udfører udredningen, hvor mange samtaler der kræves, og om der skal udarbejdes en skriftlig rapport. Du skal regne med samlet ca 6.000 – 10.000 kr.
Ved mistanke om kompleks PTSD skal udredningen både undersøge de klassiske PTSD-symptomer og de ekstra områder, der kendetegner C-PTSD: følelsesregulering, negativt selvbillede og relationsproblemer.
ITQ er udviklet specifikt til dette formål efter ICD-11. Samtidig er differentialdiagnostik vigtig, fordi symptomerne blandt andet kan overlappe med depression, angst, dissociation, rusmiddelproblemer og borderline personlighedsforstyrrelse.
Læs mere i vores guide til kompleks PTSD.
Du behøver ikke kunne huske alt eller have organiseret hele din historie perfekt.
Det kan dog hjælpe at skrive følgende ned på forhånd:
Du kan også tage journalmateriale eller tidligere vurderinger med.
Hvis du har svært ved at huske eller forklare, hvordan symptomerne påvirker dig, kan det være hjælpsomt at tage en pårørende med, hvis du selv ønsker det.
Næste skridt er en behandlingsplan. Det kan blandt andet omfatte psykoterapi, EMDR, eksponeringsbaseret behandling, medicin eller andre støttende indsatser afhængigt af situationen.
Læs vores samlede guide til PTSD-behandling.
At du ikke opfylder kriterierne for PTSD betyder ikke, at dine symptomer ikke er reelle eller behandlingskrævende.
Udredningen kan i stedet pege på eksempelvis en anden belastningsreaktion, angst, depression eller en anden problemstilling, som kræver en anden indsats.
Bed om begrundelsen og tag den med tilbage til din egen læge. Det kan være relevant at supplere henvisningen med flere oplysninger, undersøge en privatpraktiserende psykiater eller psykolog eller finde et andet relevant tilbud.
Godthjælp Instituttet foretager ikke psykiatrisk diagnostisk udredning og stiller ikke PTSD-diagnoser.
Hvis du allerede er blevet udredt, er i behandling eller har fået afklaret dine symptomer hos relevante sundhedsfaglige fagpersoner, kan Godthjælp tilbyde akupunktur og auriculoterapi ved PTSD som et komplementært behandlingsspor.
Her arbejder vi blandt andet med de kropslige reaktioner, uro, spænding og søvnproblemer, som kan følge med PTSD. Behandlingen erstatter ikke psykologisk, psykiatrisk eller lægelig behandling.
Hvis PTSD er opstået efter belastninger på arbejdet, kan en grundig faglig udredning også få betydning i en eventuel arbejdsskadesag.
PTSD står på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortegnelse over psykiske erhvervssygdomme. Det betyder dog ikke, at en PTSD-diagnose automatisk medfører, at en arbejdsskade anerkendes. Sammenhængen mellem arbejdet, belastningen og sygdommen skal vurderes konkret.
Hvis udredningen skal bruges i en juridisk, forsikringsmæssig eller arbejdsskademæssig sammenhæng, bør du på forhånd spørge udrederen, om der udarbejdes en skriftlig erklæring, og om den kan anvendes til det pågældende formål.
I det offentlige sygehusvæsen har voksne som udgangspunkt ret til udredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Den faktiske ventetid afhænger dog af region, visitation og hvilken type tilbud der er behov for. Privat ventetid varierer fra klinik til klinik.
PTSD udredes primært gennem en klinisk samtale. Der kan suppleres med spørgeskemaer som PCL-5 eller strukturerede interviews som CAPS-5. En onlinetest kan bruges til screening, men kan ikke alene stille diagnosen.
Der skal blandt andet være en relevant traumatisk belastning samt symptomer som genoplevelse, undgåelse og øget alarmberedskab. Symptomerne skal have en vis varighed og påvirke personen i betydelig grad. De præcise kriterier afhænger af det diagnosesystem, der anvendes.
Du kan kontakte en privat psykolog eller psykiater med kompetence inden for PTSD direkte, hvis klinikken arbejder uden offentlig henvisning. Spørg før booking til erfaring med PTSD, pris, antal samtaler, hvilke diagnostiske metoder der anvendes, og om du får en skriftlig rapport.
Ja. Psykologer kan stille psykologiske og psykiatriske diagnoser, hvis de har de nødvendige kvalifikationer til at gøre det fagligt forsvarligt. Specialpsykologer har særlig efteruddannelse inden for psykopatologisk udredning.
Der findes ingen fast pris. Aktuelle danske priseksempler ligger omkring 6.500–10.000 kr. for egentlige PTSD-udredningsforløb, afhængigt af klinik, fagperson, antal samtaler og om en rapport er inkluderet.
Nej. Godthjælp Instituttet tilbyder ikke diagnostisk PTSD-udredning. Hvis du har mistanke om PTSD, bør du kontakte egen læge, psykolog eller psykiater med relevante kompetencer. Godthjælp kan efter behov indgå som et komplementært behandlingsspor.
Vi vil gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, ønsker du mere information om vores services, eller har du brug for hjælp?
Klinikken i hjertet af smukke København, overfor Det gamle Radiohus’ koncertsal, nu Konservatoriets koncertsal.
Fra vores indgang kan vi se Forum Metrostation.
Hod dig opdateret med vores nyhedsbrev.