Smerter i skeden – vuldodyni 

At have ondt i skeden, er ikke noget, man sådan går og taler om. Men rent faktisk har mange kvinder fra en tidlig alder haft smerter i skeden, og det mærkes f.eks., når de skal til at bruge tamponer eller ved samleje. Det gør det umuligt at have sex, og den mindste berøring giver ubehag og smerte.

Jeg har erfaring med, at de, der ikke finder lindring i det offentlige system, kan behandles med akupunktur eller zoneterapi og sommetider med en kombination af begge dele. Hos de kvinder, jeg har behandlet, forsvandt deres kløen og svien. De blev generelt mindre stresset og fik et større overskud. Og det blev muligt for kvinderne igen at nyde et samleje.

Vulvodyni – en svær diagnose

Smerter i skeden hører til blandt sygdomme i vulva og kaldes derfor på fagsprog for vulvodyni. Vulvodyni betyder helt præcis smerter i de ydre kønsorganer – både i de små og de store skamlæber. Det kan være svært at få stillet diagnosen vulvodyni hos lægen, og mange kvinder oplever, at de løber panden mod en mur. Det skyldes, at der mangler forskning på området, og at lægerne ikke ved så meget om emnet.

Men man mener, at lidelsen kan være genetisk og hormonelt betinget, og at nogle får vulvodyni af gentagende infektioner i skeden..

l USA diagnosticerer læger og gynækologer vulvodyni ud fra kvindens symptomer og deler dem op i 4 kategorier. Læs mere her

Hvem rammes af vulvodyni?

Slår man ordet vulvodyni op på internettet, finder man et utal af artikler, hvor nogle peger på, at sygdommen oftest rammer unge karrierekvinder, som stiller store krav til sig selv, og at deres symptomer forværres ved stress. Det kan føre til angst for stress, og det er en ond cirkel, det kan være svært at komme ud af.

Men der er også nogle artikler, der peger på, at dette billede af, at det især er velstillede, og ambitiøse kvinder, der rammes af vulvodyni, skyldes, at det er den gruppe, der søger behandling, fordi de ikke vil finde sig i sygdommen.

Bedste behandling: opmærksomhed?

Er diagnosen blevet stillet, er der mange, der ikke kan finde lindring i den offentlige behandling. Det kan skyldes, at man stadig ikke ved så meget om denne tabubelagte lidelse med sikkerhed, selvom der er en del teorier om, hvordan vulvodyni kan behandles.

Der er i 2010 afsluttet en Ph.d. på Rigshospitalet i København om vulvodyni. Her forsøgte man at behandle med botox. Afhandlingen viser, at alle kvinderne – både dem, der blev behandlet med botox, og kontrolgruppen, der blev behandlet med saltvand – oplevede, at behandlingen lindrede symptomerne. Dette tyder på, at opmærksomheden på problemet forklarer den mærkbare ændring og ikke selve behandlingen. Læs mere om Ph.d.´en fra Rigshospitalet: What predicts Diagnosis, Pain relief and Sexuality in Women with Vulvodynia? Botox – a new treatment for Vulvodynia?

Ring og bestil tid på 25 11 45 41