Sportsskader
Træning er godt for kroppen, men har du fået en forstuvning, en fibersprængning, har du problemer med knæ eller hold i skulder og nakke, behøver det ikke ende med en lang skadesperiode.
Godthjælp Institue
Når sporten gør skade
Sportsskader kan hurtigt og effektivt afhjælpes eller bedres, så din skade heler hurtigere. Jeg har bl.a. hjulpet løbere, der skal løbe lange løb såsom maraton.
Også hvis du har gamle skader, som du har svært ved at komme over, eller hvis du får den samme skade igen og igen, kan jeg ofte hjælpe dig videre, så du fysisk igen kan komme til at yde dit bedste.
Jeg har gode erfaringer med forskellige behandlingsformer som akupunktur, posturologi og kinesio-taping til at afhjælpe eller lindre sportsskader. Alle behandlingsforløb er individuelle, og jeg vurderer hver gang, hvilken behandling der er den rigtige for netop dig.
Generelt vil behandling:
- forkorte din skadesperiode
- optimere din restitution
- fremme blodgennemstrømningen
- fremme udskillelsen af endorfinerformer
- reducere hævelse
- reducere muskelspænding
- reducere smertefornemmelse
- øge din bevægelighed
Fiberskade, fibersprængning, muskelforstrækning
Ved en muskelforstrækning er musklen blevet overbelastet. Musklen har beskyttet sig ved at trække sig sammen og forkorte sin bevægeradius. Ved bevægelse vil musklen trække sig yderligere sammen, og det forårsager smerten. Musklen er nu i en forkortet position, der hæmmer din bevægelsesfrihed og giver smerter, når du bevæger dig.
Ved en fiberskade/fibersprægning er det muskelfibrene, som er bristet. Smerten er langt mere intens, sammenlignet med smerterne ved en muskelforstrækning. Ved behandling af en fiberskade og muskelforstrækning kan din genoptræningsperiode ofte forkortes, og smerterne reduceres.
Forskellige former for skader
Knæskader
Ved knæskader er det ofte muskulaturen på for- og bagside af låret og musklerne i læggen, som forårsager symptomerne i knæet. Behandling vil afspænde muskulaturen, og med fornuftig træning er problemet ofte hurtigt løst. I forbindelse med menisk-, led- og korsbåndsskader øger behandling typisk bevægeligheden, reducerer eventuelle smerter og ømhed og optimerer helingsprocessen.
Lyskenskader
Lysken er et sted, hvor mange sener fra låret hæfter. Der er derfor flere mulige årsager til en lyskenskade. Bliver du behandlet umiddelbart efter skaden opståen, kan skadesforløbet afkortes markant.
Skader i ankel og achillessene
En mindre forvridning i anklen kan skabe store problemer i længere tid. Når du fx vrikker om, vil musklerne i læggen trække sig sammen for at beskytte anklen mod yderligere forvridning. Ved problemer i achillessenen vil læggen også være spændt, hvorfor en del af behandlingen består i at afspænde lægmusklerne. Når muskelspændingen er reduceret, kan du påbegynde genoptræningen.
Golfarme & tennisalbuer
Tennisalbuer er ikke kun et problem for tennisspillere, ligesom golfarme ikke kun er et problem for golfspillere. Problemerne kan opstå ved fx sportsaktiviteter, men også ved monotont arbejde, hvor musklerne overbelastes og bliver stramme.
En tennisalbue sidder lige under albuen, på tommelfingersiden af underarmen. Sidder den på lillefingersiden, kaldes den for golfarm. Begge dele giver smerter, primært ved bevægelse, og behandles normalt med en stram forbinding og aflastning. Behandles en tennisalbue eller golfarm ikke, kan tilstanden vare ved i måneder, men jeg har erfaring med, at begge dele kan afhjælpes med få behandlinger, hvis du kommer tidligt i forløbet.
Ryg- & lændesmerter
Ryg- og lændesmerter kan have utroligt mange underliggende årsager. De mest almindelige årsager til ryg- og lændesmerter er posturologiske. Læs mere om posturologi.
Er smerterne akutte, det vil sige nyopståede og stærke, kaldes det for hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago, myoser eller slet og ret akutte smerter. Er smerterne af mere end tre måneders varighed, kaldes de for kroniske smerter.
Akupunktur reducerer smerte
Akupunktur afspænder muskulaturen, reducerer smerte og øger blodgennemstrømningen i det skadede område. Det fremskynder helingsprocessen og får kroppen til at restituere hurtigere.
Akupunktur er derfor en meget effektiv behandlingsmetode til sportsskader. Læs mere om akupunktur.
Det siger Vores kunder
Posturologi retter kroppen op
Behandling med posturologi består primært i at genoprette de rigtige signaler mellem hjernen og kroppens muskler og nerver, så kroppens muskler spændes symmetrisk og kroppen rettes op.
Hvis du ikke har været udsat for en læsion eller varig skade, skyldes “uforklarlige” smerter ifølge den posturologiske tankegang ofte, at kroppens knogler og led er fejlindstillet i forhold til hinanden. Denne fejlindstilling skyldes, at kroppens muskler spændes asymmetrisk. Læs mere om posturologi.
Kinesio-taping taper dig bedre
Jeg anvender ligeledes kinesio-taping i klinikken. Denne teknik er god til at behandle ødemer og skader i led og ved muskelproblemer som overspændte muskler, fibersprængninger og muskler, der er inaktive pga. overaktive muskler.
Mød vores behandlere
Oplev en tryg og professionel behandling hos Godthjælp Institute. Vores dedikerede behandlere står klar til at hjælpe dig og tilpasser hver behandling til dine behov, så du altid er i centrum.