Lider du af allergi, kan der være god hjælp at hente med akupunktur og zoneterapi. Blandt andet ved at styrke din krops immunforsvar reduceres generne ved allergier nemlig kraftigt.
Der findes ret mange forskellige typer overfølsomhed, men de fleste kan alligevel passes ind i tre kategorier:
Kontaktallergier, hvor man får overfølsomhedsreaktioner ved hudens kontakt med fx nikkel i armbånd eller parfumestoffer.
Fødevareallergi og fødevareintolerance, hvor man får reaktioner i mave og åndedrætssystem ved at spise bestemte madvarer.
Luftvejsallergier, hvor årsagen oftest er pollen, husstøvmider, kæledyrenes hudskæl og sporer fra skimmelsvampe.
Pollen fra ukrudt, græsser, blomster og træer
Fødevarer – især mælk, hvede, gluten, nødder, æg og æbler
Insektstik – bier/hvepse
Skæl fra pelsdyr
Husstøvmider
Mug, skimmelsvampe
Lægemidler – penicillin, plaster, jod
Nikkel
Oftest betegnes alle overfølsomhedsreaktioner som allergi, men det er væsentligt at skelne mellem allergi og intolerance. Allergi skyldes en forandret reaktion i kroppens immunforsvar, som reagerer på ufarlige proteiner i omgivelserne. Intolerance skyldes derimod fx, at man mangler et enzym til at kunne nedbryde en bestemt fødevare. Læs mere om fødevareallergi & fødevareintolerance.
Ved pollenallergi kan der desuden opstå krydsreaktioner med forskellige fødevarer. Mange med allergi over for birkepollen reagerer, hvis de spiser hasselnødder, mandler, æbler og andre kernefrugter. De almindeligste symptomer er kløe og lettere hævelse på læberne samt i munden og svælget. Læs mere om høfeber og krydsreaktioner mellem pollen og fødevarer.
En allergisk reaktion kan opstå umiddelbart efter, du har været udsat for dét, du ikke tåler (straksreaktion) eller kan ses timer til dage efter udsættelsen (senreaktion). Læs mere om straks- & senreaktioner.
Ønsker du at dykke dybere ned i akupunktur og anden alternativ behandlings virkninger mod allergi, astma og intolerance? Så finder du her et udsnit af de undersøgelser, som har været bragt i videnskabelige tidsskrifter:
Se desuden en gennemgang og analyse af kontrollerede, kliniske forsøg med akupunktur fra WHO.