Tematorsdag om ALLERGI

 – behandling med øreakupunktur, kosttilskud og urter.

Flere og flere danskere får konstateret allergi, både helårsallergi, sæsonallergi samt fødevareallergi eller intolerance. Et større fysisk og psykisk pres i arbejde og hverdag, ensidig eller forkert kost, manglende amning og for tidlig introduktion til almindelig kost hos spædbørn, for lidt søvn og for meget tid foran en skærm er alle elementer, der øger presset på kroppen og svækker kroppens immunforsvar. Den traditionelle behandling, som tilbydes hos lægen, er næsespray, øjendråber eller piller. Ingen af disse behandlinger er langsigtede, men blot symptombehandlinger og forværrer ofte symptomerne på sigt, da de slider på slimhinderne i kroppen.Jeg har rigtig gode resultater med behandling af allergi i min klinik. Det er vigtigt at se på helheden, dvs. både psyke, miljø, kost og immunforsvaret. Ved at supplere med øreakupunktur og de rette kosttilskud får du hurtige og langsigtede resultater. Min egen erfaring er, at allergisymptomerne efter behandling i 1–3 sæsoner kan forsvinde helt eller formindskes til næsten ingen. Denne aften bliver en god kombination af teori og praksis, hvilket vil sige, at vi øver på hinanden, så du er sikker på, at du ved, hvad du skal gøre. Derved kan du implementere dit nye redskab i klinikken allerede næste dag.

Acupharma kommer på kurset og fortæller om forskellige produkter, der kan hjælpe din allergipatient. Bl.a. ”ImmiFlex, der har dokumenteret virkning på allergi! Kom i gang nu og hjælp dine patienter godt igennem pollensæsonen! Der vil være gode tilbud på kursusdagen :-)

Allergi_bamse

Målgruppe:

Denne dag henvender sig til behandlere. Ikke bare akupunktører, men også f. eks. massører, zoneterapeuter eller psykoterapeuter kan have glæde af at lære øreakupunktur. Det samme gælder andre sundhedsfagligt uddannede, f. eks. sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, læger osv.

 

København:

Se dato og tilmeld dig her

 

Århus:

Se dato og tilmeld dig her

 

Underviseren

Mit navn er Rikke Godthjælp, jeg er akupunktør, posturolog, auriculoterapeut og auriculomediciner, samt zoneterapeut, født 1972. Uddannet akupunktør og zoneterapeut fra Helseskolen i Søborg.

Jeg har siden 2005 koncentreret mig om at videreuddanne og dygtiggøre mig inden for den franske terapiretning – altså øreakupunktur, frekvenser og fødevareproblematikker, kropsholdningsproblematikker og hvad det medfører af fysiske og psykiske skavanker. Det har ført mig igennem mange kurser, kongresser, symposier og praktikophold i ind- og udland – Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Tyskland, Holland og USA. I 2010 startede jeg med at undervise i øreakupunktur og har siden udvidet med undervisning i posturologi.

Læs mere her

Undervisning AA 2014