Hede i huden

Tør, skællende, varm og kløende eksem kan behandles, hvis du selv gør en indsats.

For et halvt år siden trådte Kim ind ad min dør. Han har haft børneeksem, som nu bare må kaldes for eksem, samt allergi siden 18-årsalderen. De sidste par år er generne tiltaget. Huden er blevet rødere og mere tør. Det klør, og huden sprækker mere og mere. Det er værst på arme, ben og i hovedbunden. .

Kim er blevet undersøgt at flere læger. Han har fået hormoncreme for at tage rødmen og kløen, hvilket også hjælper, når han bruger cremen. Men effekten forsvinder, så snart han stopper igen. Hormoncreme er ikke godt for huden, og ved brug over længere perioder ødelægger det huden og gør den mere sårbar. Han bruger fede cremer, og det hjælper lidt på tørheden og de sprækker, der kommer i huden, men ikke på kløen og rødmen. Kim er blevet undersøgt for svamp, hvilket hverken er blevet be- eller afkræftet.

Når man har tør, varm, rød og kløende eksem, siger man i TCM (Traditionel Chinese Medicine), at kroppen er for varm. Man skal altså lukke heden ud og skrue ned for de ting, der tilfører kroppen varme. Det gælder bl.a. det, man spiser og drikker, og den måde, vi lever vores liv på. Og så er det selvfølgelig vigtigt at drikke rigeligt med vand og få olie nok i sin kost eller som kosttilskud. Vi talte også om Kims job og liv. Kim har mange jern i ilden. Han er mellemleder på sin arbejdsplads. Dyrker meget motion i sin fritid og har to børn i børnehavealderen. Så der er nok at se til.

Kim skruede ned for de 5-7 krus kaffe, han drak dagligt, til en enkelt kop, som han til gengæld nyder. Han spiser sin mad stille og roligt og holder sin pause på jobbet, og så har han fået akupunktur. Alle disse tiltag hjalp, og især i starten skete der noget. Efter et par behandlinger var huden mindre tør og mindre skællet, og kløen var aftaget. Da Kim også har lidt problemer med maven, blev vi enige om at lave en fødevaretest og fandt bl.a. problemer med æg og citrusfrugter.

Efter denne livsstilsomlægning og i kombination med akupunktur og øreakupunktur er det bare gået hurtigt fremad. I starten var der kun en uge til to mellem behandlingerne, men nu går der halvanden måned mellem. Der kan godt gå nogle måneder endnu, inden Kim helt slipper for at få behandling, da det er min erfaring, at vedligeholdende behandlinger med et par måneder imellem gør, at behandlingen har bedre chancer for at holde.

Ring og bestil tid på 25 11 45 41