Akupunkturbehandling af AMD

Godthjaelp_Nethinde_AMD

Øjenlidelsen AMD er den hyppigste årsag til funktionel blindhed i den vestlige verden. Ca 10 % af befolkningen på 60 år har AMD, og lidelsen tager til med alderen. Akupunktur er igennem tre årtier hyppigt blevet anvendt som alternativ behandling til AMD-patienterne, da det offentlige sundhedssystem ikke har noget tilbud til patienter med diagnosen “tør AMD”.

AMD er også kendt under betegnelsen “øjenforkalkning” og “alderspletter på nethinden”, men lidelsen har dog intet med forkalkning at gøre.

AMD er en tilstand af inflammation og affaldstoffer, som ophober sig i nethinden og forhindrer en optimal blodgennemstrømning til og fra lyssansecellerne. Derudover er der muligvis tale om en brist i immunsystemet, da man hos AMD-patienterne finder et forhøjet niveau af et proteinstof, som man ellers forbinder med aldring.

Forskning

I 2014 blev der foretaget et dansk, klinisk studie hos en akupunkturklinik og en optometrist i Skive. 19 patienter fik målt deres syn før og efter et 6 måneders behandlingsforløb, og 11 fik forbedringer af kontrastsynet, mens 9 fik forbedring på visus (udtryk for synsskarphed). Normalt er prognosen for AMD-patienter kun negativ. Dog kan tilstanden stå stille i op til flere år. Forværringen kan komme både i ryk og som en glidende proces.

Vores behandling er baseret på den teknik, som blev udviklet af forsøget i Skive, hvor man behandler 1-2 gange i ugen over en 2-3 måneders periode.

Ønsker du at læse den kliniske undersøgelse om AMD fra 2014? Læs her: AMD Klinisk undersøgelse 2014

Tør og våd AMD

Vi behandler både tør og våd AMD, og akupunkturbehandlingerne er ikke et hindring for effekten af lucentis-indsprøjtingerne eller omvendt. Vi anbefaler, at patienterne sideløbende med akupunkturbehandlingerne følger de kontroller og evt. tilbud om indsprøjtningsbehandling, som det offentlige system tilbyder.

 

Godthjaelp_Mad

Kosttilskud og AMD

De amerikanske AREDS-studier har påvist, at store doser af bestemte vitaminer og mineraler kan opbremse forværringen af tilstanden hos en stor del af patienterne, hvis de behandles gennem flere år.

Derfor kan tilskud af vitaminer og mineraler stærkt anbefales, men det kan ikke stå alene. Der bør suppleres med masser af grønt i kosten.

Omega 3 fedtsyrer virker på inflammation og har derfor også en positiv effekt på udviklingen af AMD, så en fiskeolie af god kvalitet kan klart anbefales.

Praktisk information

At behandle AMD er at behandle en tilstand af inflammation og affaldstoffer – ikke kun i øjnene, men i hele kroppen. Behandlingen vil derfor virke udrensende, og en del af patienterne mærker træthed i den første periode.

Mere end halvdelen af patienterne vil efter et grundforløb på 15 behandlinger over 2-3 måneders tid have opnået en målbar synsforbedring.

Hvis behandlingen ikke har hjulpet efter grundforløbet, anbefaler vi at stoppe. Hvis der derimod er sket en forbedring, anbefaler vi, at patienten herefter kommer til vedligeholdende behandling. Et typisk interval for dette er 1-3 måneder mellem hver behandling. Enkelte opnår over tid en endnu større forbedring gennem den vedligeholdende behandling (typisk 10 % over 1-2 år).

Man børGodthjaelp_eyetesting få foretaget en frisk synsmåling hos sin egen optiker, inden man påbegynder akupunkturbehandlingen. Når de første 2-3 måneders intensive behandlingsforløb er ovre, kan man så foretage en ny måling for at have et sammenligningsgrundlag.

Mange patienter bliver rigtig glade for at have dette tal at kunne forholde sig til, da synet ellers godt kan virke som en noget abstrakt størrelse og ofte svinger meget hos AMD-patienterne.

Ofte vil der efter akupunktur skulle ændres på brillernes styrke. Passer patientens briller ikke optimalt, kan det tilrådes at vente i hvert fald 2 måneder, så akupunkturen har haft sin chance for at virke.