fbpx

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en helhedsorienteret behandlingsform, der ser på hele kroppen og dens velbefindende. Når du kommer med et problem, ser jeg derfor på ubalancen i hele dit system – psykisk og fysisk samt biologisk.

Vil du booke en tid til akupunktur i København eller bare høre mere, er du mere end velkommen til at give mig et kald på tlf. 53 500 801, eller sende en mail til klinik@godthjaelp.dk.

Hvordan fungerer akupunktur?

Akupunktur er baseret på ligevægten mellem Yin og Yang – to modvirkende kræfter, der hele tiden bør holdes i balance. Grundprincippet er, at menneskets helbred afhænger af denne ligevægt. Teorien er, at der strømmer energi gennem mennesket via 12 hovedmeridianbaner samt flere såkaldte ekstra meridianbaner. I den traditionelle, orientalske medicin siger man derfor, at sygdomme opstår, når energien, der flyder igennem meridianerne, er blevet blokeret, eller at energien er kommet ud af balance og påvirker kroppens funktioner negativt.

Akupunktur fjerner disse ubalancer og blokeringer, ved at der stikkes nåle i akupunkturpunkter, hvorefter kropsenergierne igen kan flyde frit, og kroppen derved kan helbrede sig selv. Man kan ikke ud fra en vestlig medicinsk vurdering forklare, hvorfor akupunktur virker, men man kan måle akupunkturens virkning ved at se på blodgennemstrømning, ændringer i blodtryk, frigørelse af kemiske stoffer og elektriske udslag på akupunkturpunkter.

Hvad kan behandle?

Akupunktur kan behandle et væld af forskellige tilstande og smerter i kroppen.

Det kan bl.a. hjælpe mod: 

… og meget mere.

Du kan se hele listen over ting akupunktur hjælper mod her.

Dea Leona

Anne Kathrine

Rikke Godthjælp

Bestil en tid hos Godthjælp i dag

Akupunktur i praksis

Ved akupunkturbehandling i klinikken Godthjælp Akupunktur benytter jeg akupunkturen som én blandt flere behandlingsmetoder og diagnosticeringsredskaber. Jeg benytter din puls, tungens udsende, din fremtoning, posturologiske test og evt. lystest samt de informationer, du giver mig, til at danne mig et indblik i, hvordan behandlingen skal forløbe, og hvilke redskaber som vil være givtige for dig. Til behandlingen kan jeg benytte forskellige metoder:

Ved akupunkturbehandling isættes nåle, som skal virke i 25-35 min. Nålene er tynde og sterile engangsnåle, og indstikket er relativt smertefrit. Nålene stikkes ned i huden, og du kan føle nålestikket som en svag krampe eller udstrålende ømhed. Under behandlingen fornemmer mange en slags berusende fornemmelse efterfulgt af afspænding.

Placering af akupunkturpunkter foregår efter et gammelt kinesisk målesystem, som tager højde for, at menneskers anatomi er forskellig. Akupunkturnålene placeres på de steder på meridianerne, hvor energien er særlig nem at kontakte. Da kroppens organer er knyttet til hinanden via meridianerne, placeres nålene ofte andre steder end der, hvor lidelsen stammer fra, set med vestlige øjne.

Antallet af behandlinger varierer – til tider er en enkelt behandling nok, men oftest skal man have flere. At få kroppen i balance, er en proces, hvilket kan betyde, at du har brug for flere behandlinger for at mærke fremgang. Dog ikke, når der er tale om smerte, hvor behandlingen ofte giver resultat med det samme. Behandlingerne gives i starten med en uge til to ugers mellemrum.

Historien bag akupunkturen

Akupunktur, som formentlig opstod i stenalderen, har overlevet i mange dele af verden helt indtil nu. Der er beviser for, at akupunktur har været praktiseret i det gamle Egypten, Persien, Indien, Sri Lanka, mange dele af Europa og Sydamerika og selv hos de nordamerikanske indianere. Filosofien er rodfæstet i taoistisk tradition, som går over 8000 år tilbage. Det kinesiske navn for denne behandlingsform er Chen Chin.

Navnet akupunktur opstod først i slutningen af 1600-tallet, da denne lægekunst blev bragt til Europa af kinamissionerende jesuitterpræster. Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: “Acus”, der betyder nål eller spids, og “punktur”, der kommer af “pungere”, som betyder at punktere eller stikke. Betegnelsen akupunktur er således en vestlig konstrueret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsmetoden. Hos Godthjælp tilbyder vi en dybdegående akupunktur uddannelse.

Find den rette behandler

Der er stor forskel på akupunktørers udgangspunkt, selvom det hele handler om meridianer. Det kan sammenlignes med folk, der arbejder med psyke og sjæl. Der er psykiatere, psykologer, psykoterapeuter osv. Udgangspunktet er sjæl og psyke, og det er overvejende de samme redskaber, der bruges, men stadig med meget forskellige indfaldsvinkler fra de forskelige behandlere. For én, der ikke kender de forskelige former, kan det være svært at navigere i. Det eneste, man faktisk kan se på, er behandlerens profil, hvor han/hun er uddannet, og hos hvem behandleren har taget kurser.


Medlem af PA og DA

Behandlerne på Klinikken er medlem af PA - Praktiserende Akupunktører, som er en faglige sammenslutning der sikrer, at du får en kvalificeret akupunkturbehandling. For at opnå medlemskab hos PA kræver det, at man er RAB-registeret.

RAB står for Registeret Alternativ Behandler. Dette sikrer dig, at din behandler er veluddannet, og at din behandler kontinuerligt holder sig opdateret med ny viden.

Dansk lovgivning

WHO - Verdenssundhedsorganisationen under FN har udarbejdet en liste over lidelser, som med fordel kan behandles med akupunktur. Se WHO's liste her

Læger verden over benytter i dag akupunktur, da effekten er stor og i modsætning til stort set alt medicin sjældent har bivirkninger.

I Danmark har akupunktur, gennem studier vist positive resultater ved bl.a. reaktioner efter kemoterapi og graviditetskvalme. Der er også bevislige resultater ved behandling af barnløshed.

Amerikansk militær er med stor succes begyndt at benytte akupunkturen til behandling af posttraumatisk-stresssyndrom på krigsveteraner.

Behandling af bl.a.:
WHO

”Akupunktør” er ikke en beskyttet titel. For ar kunne sikre dig den bedst mulige behandling i Danmark bør du derfor vælge en behandler, der er RAB-registeret.


Det siger vores kunder
Uddannelse og kurser ved Rikke Godthjælp er det bedste jeg har gjort for min klinik.Jeg får langt bedre og hurtigere resultater med øreakupunktur og den massive viden jeg har fået igennem årene, hos Rikke.Kvaliteten af undervisning via e-læring, spændende og overskueligt uddannelses-materiale, samt support via et kæmpe netværk af kollegaer fra flere lande, er uvurderlig og helt unikt for denne omfattende uddannelse.Rikke holder sig altid opdateret inden for øreakupunktur og deler gerne al viden med hendes elever og kollegaer.Rikke er virkelig dygtig, autentisk, hjertevarm og professionel til fingerspidserne.Forever fan - Vibeke Louise Findal Jensen.Ejer af KliniQ - Findal Akupunktur
Vibeke Louise Findal J.
Rikke er en fantastisk behandler. Dybt seriøs, omfavnende, klog og hun 'scanner' hele kroppen for at sætte ind i de rigtige steder. Rikke har bl.a. hjulpet mig af med en hel del nervesmerter efter en operation, som ingen andre kunne få bugt med. Jeg har stor respekt for hendes kunnen, og så er hun et helt vidunderligt menneske, som jeg har nydt at være i hænderne på. De bedste anbefalinger herfra!
Mette T.
Professionel, engageret, empatisk og behandling, der hjælper
Lone I.
Jeg har gået hos Rikke i over 10 år. Hun er den mest kompetente behandler, jeg til dato har mødt. Jeg er opereret for diskusprolaps, og bøvler ud over det, med angst efter et overfald for flere år tilbage, samt musearm bl.a pga kontorarbejde. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre, hvis Rikke pludselig stoppede med at behandle - hun har reddet mig mange gange!! Jeg anbefaler hende til ALLE, næsten uanset hvad det omhandler.
Charlotte S.
Rikke er professionel og varm. Jeg bliver taget alvorligt, hørt og forstået. Jeg har haft gavnlig effekt på alt fra træt amme-arm til psykiske ubalancer. Mine børn er blevet behandlet mod myggestik og traumer i kroppen. Rikke hedder hjemme hos os "den søde læge med stikke-kiks". Jeg har haft positiv gavn af Rikke i over 15 år.
anemona Probert P.
Jeg er blevet behandlet af Rikke igennem mange år efterhånden Indledningsvis kom jeg på grund af trigeminus neuralgi, som gav mig smerter og medførte et stort medicinforbrug. Rikke hjalp mig af med medicinen, og det er flere år siden jeg har haft smerter. Jeg får nu vedligeholdede behandlinger mod kæbespændinger.Rikkes behandlinger og omsorg hjalp mig gennem en svær periode, og jeg kan på det varmeste anbefale hende.
Rikke Maribo S.
Igennem 2 år har jeg fået behandlinger af Rikke Godthjælp og jeg kan ikke anbefale hende varmt nok. Udover at være super empatisk, lyttende og god til at skabe ro og tryghed i behandlingen af en klient som har døjet med angst (også for nåle) og kroniske smerter i en årrække, er hendes professionelle kompetencer og indsigt i sit felt helt uden sammenligning. Hun har konkret hjulpet mig med at komme helt ud af smerte-medicin, jeg har færre migræner og min psoriasis er blevet mindre. Slutteligt har hun også hjulpet med generelle ryg og nervesmerter som ingen anden type behandling nogen sinde har kunnet.Jeg har den største tillid til hendes kompetencer. Tak Rikke for det du har gjort for mig.
Signe V.
Rikke er en fantastisk dygtig akupunktør!! Jeg anbefaler hende hermed på det varmeste til alle, der måtte have brug for akupunkturbehandling.
Bodil M.
Rikke har behandlet mig for psoriasis og allergi med stor succes! Er i dag stort set fri for alle tidligere gener, uden brug af supplerende medicin og lægemidler - stik imod hvad læger og dermatologer ellers havde stillet i udsigt.Altid sød, smilende og nærværende behandling - kan kun anbefales!
Stefan K. H.
Jeg har gået hos Rikke i en længere periode for betændelse i brystkassen. Hun er den eneste, der har formået at kunne afhjælpe det, hverken læger, fysioterapi eller andet har tidligere virket.Jeg kan varmt anbefale klinikken og Rikke.
Kristian A.
Har nu gået ved Rikke Godthjælp i en kortere periode til behandling for migræne, allergi og smerter i nakke samt lænd. Det er zoneterapi og akupunktur for både krop og sjæl. Jeg kan på det varmeste anbefale behandling hos Rikke - jeg er næsten lige begyndt og er langtfra færdig. Glæder mig allerede til de næste behandlinger - det hjælper!!!Kærlig hilsenChristine W.
Ji W.
Fantastisk dygtig akupunktør!!!Jeg kom til Rikke Godthjælp efter at have set et indslag i TV med hende. Jeg fik behandling for kvalme i forbindelse med graviditet, resultatet af behandlingen var så overvældende posetiv og jeg havde en fantastisk graviditet med ganske få behandlinger for de forskellige andre ubehag der opstod. Siden 2010 har jeg således fået afhjulpet astma, eksemer og allergi. Rikke kan hjælpe med alt hvad jeg har haft a helbredsproblemer siden. Når jeg har stress og andre mere mentale situationer forsvinder de også med hjælp fra Rikke Godthjælp. Anbefaler på det varmeste!
Helle C.
Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev
  • Behandling

    Du har valgt nyhedsbrev omkring vores behandlinger
    .

Her finder du klinikken
GODTHJÆLP flytter. Pr. 16. september finder du os på Sortedams Dosseringen 59, 2100 København Ø
Translate »